Annonce
Udland

Tyskland: Flygtninge er større udfordring end genforening

At integrere flygtninge med forskellige baggrunde vil være sværere end at samle tyskerne, siger præsident.

Nutidens flygtningekrise er en større udfordring end den tyske genforening for 25 år siden.

Det siger Tysklands politiske ledere lørdag, hvor det er 25-års-dagen for, at det kommunistiske øst og det kapitalistiske vest smeltede sammen og blev genforenet til ét land.

Forbundskansler Angela Merkel og den tyske præsident, Joachim Gauck, der begge voksede op i Østtyskland, deltog i diverse ceremonier ved den største officielle fejring i finanscentrummet Frankfurt.

Sloganet for fejringen var "At overkomme grænser".

I sin tale til de forsamlede fokuserede præsident Gauck på flygtningekrisen og opfordrede tyskerne til at udvise den samme vilje til at lade tingene lykkes, som de gjorde i kølvandet på Berlinmurens fald og genforeningen af Øst- og Vesttyskland.

Han opfordrer tyskerne til at være tålmodige og siger, at det for flygtningene vil tage tid at blive vant til nye omgivelser, hvor "noget af det velkendte er forsvundet".

Samtidig skal de nytilkomne vænne sig til et samfund, der nogle gange er anderledes end de normer, de kender.

- Som i 1990 står vi over for en udfordring, der vil optage os i generationer. Men i modsætning til dengang er der nu noget der skal vokse sammen, som indtil nu ikke har hørt sammen, siger han.

Præsidenten opfordrer samtidig flygtningene til at gøre en indsats for at blive integreret i Tyskland, som har budt flygtningene velkommen, men også har understreget de tyske værdier, samfundet er bygget på - blandt andet ved at oversætte dele af landets forfatning til arabisk.

- I dag fejrer vi det mod og selvtillid, vi havde i den tid. Lad os bruge dette minde som en bro, lød opfordringen fra Gauck.

- I 1990 stillede vi også det legitime spørgsmål: Kan vi overkomme denne udfordring, sagde han.

- Heller ikke dengang var der noget eksempel fra historien at følge. Og ikke desto mindre tog millioner af mennesker opgaven med genforening på sig og gjorde Tyskland til et land, der var mere end summen af sine dele, sagde præsidenten.

Merkel, der til november har siddet som kansler i ti år, har generelt fået stor opbakning fra tyskerne til sin imødekommenhed over for flygtninge.

Tusindvis af frivillige har med åbne arme og talrige donationer af mad, tøj og andre fornødenheder taget imod de mange flygtninge, der er kommet til Tyskland, og det har fået Merkel til at erklære, at hun er "stolt af sit land".

Hun betegner flygtningekrisen som en skelsættende prøve for EU.

- 25 år senere står vi med store udfordringer i flygtningespørgsmålet, siger hun til journalister i Frankfurt.

- Også i dag vil vi tyskere ikke kunne løse problemet selv, men sammen med Europa, med en retfærdig fordeling af byrden, og sammen med resten af verden, siger Merkel.

Tidligere på dagen sagde kansleren i sin ugentlige podcast, at Tyskland tidligere har klaret store udfordringer.

Hun opfordrer tyskerne til at genfinde noget af den optimisme, der greb landet i de berusende måneder mellem Murens fald i 1989 og genforeningen i 1990.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter hackerangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen