Annonce
Udland

USA vil have seks anholdte journalister i Myanmar løsladt

Thein Zaw stiller her op til et billede, inden han selv skal til at tage billeder af en demonstration i Myanmar i løbet af februar. Han er nu anholdt. Foto: Str/Ritzau Scanpix

En journalist fra nyhedsbureauet AP er blandt seks anholdte i Myanmar, der forsøgte at dække protester.

USA opfordrer Myanmars militær til at løslade seks journalister, der er blevet anholdt under protester mod et militærkup i landet.

Samtidig siger talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Ned Price, at han er "rystet " over en episode onsdag, hvor sikkerhedsstyrker dræbte mindst 38 personer.

Under dækningen af demonstrationerne er flere journalister blevet anholdt.

Det gælder blandt andre Thein Zaw, en 32-årig journalist for det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP).

Han er sammen med fem andre blevet sigtet for at have overtrådt en lov om offentlig orden.

- Vi er dybt bekymrede over det stigende antal angreb og anholdelser af journalister, siger Price.

- Vi opfordrer militæret til med det samme at løslade journalisterne og stoppe med at true og chikanere medierne på uretmæssig vis, blot fordi de gør deres arbejde.

USA har allerede indført sanktioner mod militærlederne og visse selskaber i landet.

Men yderligere tiltag kan være på vej.

- Vi opfordrer alle lande til at stå sammen om at fordømme den brutale vold, som det burmesiske (myanmarske) militær udøver mod sit eget folk, siger Ned Price.

Det internationale samfund har i høj grad fordømt Myanmar. Men foreløbig har militærets svar blot været at slå hårdere ned på protesterne.

Myanmars militær væltede 1. februar landets demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi. Hun blev samtidig anholdt, og det samme gjorde flere medlemmer af hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD).

Siden da har der været store protester i Myanmars gader.

Myanmar hed tidligere Burma, men har haft sit nuværende navn siden 1989. Der bor omkring 55 millioner mennesker i landet.

  • Thein Zaw stiller her op til et billede, inden han selv skal til at tage billeder af en demonstration i Myanmar i løbet af februar. Han er nu anholdt. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer