Annonce
Udland

Venstrefløjsleder trækker sig efter valgnederlag i Madrid

Partiformand for det konservative PP, Pablo Casado, ses her sammen med Isabel Díaz Ayuso, der blev genvalgt som leder af lokalregeringen i Madrid ved tirsdagens regionalvalg. Foto: Jesús Hellín/Ritzau Scanpix

Pablo Iglesias forlader Podemos og politik fuldstændigt efter skuffende resultat ved regionalvalg i Madrid.

Stifteren af det venstreorienterede spanske parti Podemos, Pablo Iglesias, trækker sig fra politik.

Det meddeler han efter et skuffende resultat ved tirsdagens regionalvalg i Madrid.

- Jeg forlader al partipolitik. Jeg vil ikke være en stopklods for den fornyelse af ledelsen, som vores politiske bevægelse har behov for, siger Pablo Iglesias ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Valget til det regionale parlament i den spanske hovedstad blev vundet overbevisende af højrefløjspartiet Partido Popular (PP), der har siddet på magten siden 1995.

Pablo Iglesias stillede op som sit partis kandidat til at lede lokalregeringen.

- Vi har fejlet. Vi var meget langt fra at kunne sammensætte et tilstrækkeligt flertal, siger han i en tale, efter at valgets udfald står klart.

På forhånd tydede alle meningsmålinger ifølge nyhedsbureauet AFP på, at PP's kandidat, den 42-årige Isabel Díaz Ayuso, ville blive genvalgt som leder af lokalregeringen.

Og sådan gik det også. Med 95 procent af stemmerne talt op står PP til at få over dobbelt så mange stemmer som ved det foregående valg i august 2019.

Partiet sikrer sig dermed 65 af de 136 pladser i det regionale parlament. Spaniens gamle socialistparti, PSOE, mister 13 pladser og får bare 24 personer valgt ind.

Podemos, der blev dannet for under ti år siden som et alternativ til PSOE, gik en smule frem, men står kun til at få ti pladser.

- I dag begynder et nyt kapitel i Spaniens historie, erklærer Isabel Díaz Ayuso i sin sejrstale ifølge AFP.

Under pandemien har Isabel Díaz Ayuso nægtet at beordre barer, restauranter og butikker lukket, og hun gik til valg under mottoet "frihed".

- At kunne få øl er vigtigt. Efter en dårlig dag løfter en øl humøret, sagde hun i sidste måned.

PP's partiformand, Pablo Casado, fastslår i en tale til tilhængere, at "frihed har sejret".

- Vælgerne har haft tillid til hendes håndtering af pandemien, siger han.

Selv om kritikere har hævdet, at hendes modstand over for skrappe restriktioner i sidste ende koster menneskeliv, så har hendes forretningsmæssige tilgang været populær i befolkningen.

- Ayuso fortjener at blive elsket, for det hun har gjort ved at holde barer åbne og redde job, sagde den 63-årige tjener Jose Luis Cordon til AFP, efter at han havde sat sit kryds ved PP.

Pablo Iglesias (med blåt mundbind) trækker sig fra politik og som generalsekretær for venstrefløjspartiet Podemos efter et skuffende resultat ved tirsdagens regionalvalg i Madrid. Han var med til at stifte Podemos i januar 2014. Foto: I.infantes.pool/Ritzau Scanpix
  • PP follows the voting results. Elections 4-M 2021 Madrid
    Partiformand for det konservative PP, Pablo Casado, ses her sammen med Isabel Díaz Ayuso, der blev genvalgt som leder af lokalregeringen i Madrid ved tirsdagens regionalvalg. Foto: Jesús Hellín/Ritzau Scanpix
  • Unidas Podemos follows the results of the voting. Elections 4-M 2021 Madrid
    Pablo Iglesias (med blåt mundbind) trækker sig fra politik og som generalsekretær for venstrefløjspartiet Podemos efter et skuffende resultat ved tirsdagens regionalvalg i Madrid. Han var med til at stifte Podemos i januar 2014. Foto: I.infantes.pool/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København