Annonce
Udland

Voldsomme uroligheder på afsides australsk asylø

Ifølge vidne er vagter flygtet fra oprør på asylcenter. Hegn og vægge bliver væltet, forlyder det.

Der er meldinger om et decideret oprør på den afsidesliggende australske ø Juleøen, hvor landet har placeret et asylcenter.

Ifølge flere kilder har vagterne på stedet trukket sig væk, og flere dele af asylcentret er ved at blive brændt ned, skriver The Sydney Morning Herald og ABC News.

De australske myndigheder bekræfter, at der har været "uroligheder", men siger, at sikkerheden er på plads i området.

- Selvom der er meldinger om ødelæggelser inde i centret, betegnes området som sikkert. Der er ingen meldinger om tilskadekomne, skriver immigrationsmyndighederne i en meddelelse.

Australien sender bådmigranter, der søger asyl, til ølejre som den på Juleøen. Hvis de får asyl, kommer de ikke til det australske fastland, men eksempelvis Cambodja, som Australien betaler for at tage imod flygtningene.

En newzealænder på stedet siger til ABC, at vagterne er flygtet fra et oprør.

- Kantinen er blevet fuldstændig smadret, der er ingen sikkerhed, der er ingen redningsfolk, der er ingen grænsebetjente, ingen vagter. Der er ingenting, siger Ricky Downs.

- De er væk, de gik i panik og smuttede, siger han om vagterne.

På det seneste er en del newzealændere blevet sendt til Juleøen på grund af nye politiske retningslinjer, hvor man ønsker at fratage nabolandets statsborgere deres visum, hvis de har begået alvorlig kriminalitet.

Talsmand for gruppen Refugee Action Coalition Ian Rintoul siger ifølge The Sydney Morning Herald, at der er blevet sat ild til flere steder i centret, og at nogle vægge og hegn er blevet væltet.

Selskabet Serco, der står for sikkerheden på stedet, har ikke kommenteret urolighederne.

Oprøret skulle være blevet udløst af, at en iransk asylansøger søndag blev fundet død på øen, efter at han var flygtet fra centret. Det er uvist, hvordan han mistede livet.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?