Efter nogle yderst turbulente dage oplevede Wall Street fredag optur for aktierne for anden dag i træk.
Dow Jones-indekset sluttede godt 1,1 procent højere ved Wall Streets lukning fredag.
Dermed er indekset steget to dage i træk efter nogle dage med drastiske kursfald i forlængelse af Standard & Poor's nedgradering af USA's kreditværdighed.
Mens Dow Jones sluttede 1,13 procent højere end ved handlens start fredag, vandt det bredere S&P 500-indeks 0,53 procent.
Den teknologitunge Nasdaq-børs gik 0,61 procent i vejret.
/ritzau/AFP