Mad og spisevaner i Middelalderen

I weekeden bliver der arbejdet hektisk ved gryder og pander på Middelaldercentret, og centrets besøgende får mulighed for et indblik i en smagsverden, der var overraskende varieret og raffineret. Det er en udbredt opfattelse, at man i middelalderen kastede helstegte pattegrise i gabet dag ud og dag ind, og at et godt måltid bestod af enorme mængder kød (og så en skål kød ved siden af, for en sikkerheds skyld). Men virkeligheden var langt mere nuanceret.

I fornemme og velhavende kredse benyttede man eksotiske krydderier fra fjerne egne - jo mere, des bedre, for krydderier fra for eksempel Indien var vanvittigt kostbare, og viste at ejeren var godt ved muffen. God (og særligt fremmedartet) mad var ikke kun nødvendig næring; det var også et statussymbol, der sendte et signal om, at man hørte til det gode selskab. En formel banket i konge- eller fyrstekredse kunne nogle gange bestå af hundredevis af retter.

Blandt almindelige mennesker var standarden selvfølgelig noget mere beskeden, men også her spiste man en hel del mere varieret, end de fleste i dag forestiller sig - og en hel del sundere, faktisk. Tilværelsen kunne være hård, og for de flestes vedkommende var dagens arbejde meget fysisk krævende. Derfor var der behov for et stort energi-indtag, men det var sjældent tomme kalorier. Farve- og tilsætningsstoffer var ukendte, "neutralmarineret" kyllingekød fandtes ikke. Alle fødevarer var pr. definition økologiske, alle kornvarer var fuldkorn, og svinekød indeholdt ikke medicinrester. Kvaliteten var altså generelt væsentligt højere end i vor tid.

I temadagene kan man få et indblik i, hvordan maden blev tilberedt og hvilke retter der kunne sættes på bordet, og man kan høre om selve måltidets afvikling. Det er også mulighed for at se, hvordan en arbejdsdag kunne forme sig for køkkenpersonalet, der snildt kunne bruge en hel dag på at forberede aftensmåltidet.

De madrelaterede aktiviteter afvikles på nokken ved havnen i middelalderbyen Sundkøbing, og kører dagen igennem begge dage.