Annonce
Ugeavisen Lolland

Første skridt mod biogas på L-F

Underskriverne ses her under overværelse af borgmestrene (bagerst fra venstre): John Brædder (G) og Holger Schou Rasmussen (A). Ved bordet ses underskriverne (fra venstre: Jørgen Kjørup og Boye Tambour hhv. næstformand og formand for LLFB samt Peter Gæmelke og Ole Hvelplund hhv. bestyrelsesformand og adm. direktør hos Nature Energy. Foto: Business LF

I sidste uge blev en aftale underskrevet og markerer det første skridt mod klimavenlig biogas på Lolland-Falster, så Nordic Sugars sukkerproduktion kan ske klimavenligt i stedet for med kul og olie som i dag.

LOLLAND Aftalen, som er første skridt mod inførelse af biogas på Lolland-Falster, blev indgået i sidste uge mellem Nature Energy, Danmarks største biogasproducent, og Leverandørforening Lolland Falster Biogas, som bliver kommende leverandører af biomasse til de to biogasanlæg.

Såfremt det fra politisk side besluttes at etablere en gasledning til Lolland-Falster sammen med ny biogasproduktion, skal parterne bag aftalen samarbejde om at udvikle og etablere to nye biogasanlæg. Anlæggene vil blive placeret på henholdsvis Lolland og Falster.

Det nye samarbejde glæder Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy, der ser mange potentialer ved at bringe biogas til regionen.

- Biogassen fra to nye anlæg kan give en markant klimagevinst og fjerne CO2 udledninger, samtidig med at vi skaber vigtige lokale produktionsarbejdspladser. Vi er alle klar til at få biogas til Lolland-Falster, men vi mangler grønt lys fra Christiansborg til at etablere de to anlæg og en grøn gasledning til regionen, siger han.

Hos Leverandørforening Lolland Falster Biogas glæder man sig også over aftalen, der vil få mærkbar betydning for regionens landbrug.

- Lolland-Falster har i dag Danmarks største biomasseproduktion, og potentialet for at omdanne dette til klimavenlig biogas er rigtig stort. En grøn gasledning og biogas vil give regionen helt nye udviklingsmuligheder samt styrke den cirkulære bioøkonomi, som vi i leverandørforeningen er stolte af at kunne bidrage til. Det er vigtigt, at vi sikrer fremtidens industriproduktion på Lolland-Falster, herunder at sukkerproduktionen får en grøn energiløsning, siger formand for Leverandørforening Lolland Falster Biogas, Boye Tambour.

Den nyindgåede aftale blev markeret med et underskriftsmøde i Sakskøbing, hvor både borgmesteren fra Guldborgsund Kommune, John Brædder, og borgmesteren fra Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen, deltog. Begge borgmestre bakker op om projektet og håber, at der snarest muligt vil komme grøn og CO2-neutral biogas til Lolland-Falster.

- Den grønne omstilling er et helt centralt fokusområde på Lolland, og her ser vi biogas som en klimavenlig og effektiv løsning, der både kan levere CO2-reduktioner, vækst og nye arbejdspladser til hele Lolland-Falster, siger borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen.

Produktionen af CO2-neutral biogas på Lolland-Falster er ikke kun til gavn for regionens grønne omstilling og Danmarks klimamål. Lolland-Falster huser i dag Nordic Sugar, som er nordens største sukkerproducent. Nordic Sugar har på sine to fabrikker et akut behov for et grønt alternativ til olie og kul.

Nordic Sugars miljøgodkendelse på fabrikken i Nakskov udløber i udgangen af 2021. Derfor er etableringen af en gasledning til regionen sammen med biogas afgørende for virksomhedens danske sukkerproduktion.

- For at sikre fremtidens sukkerproduktion i Danmark er der behov for et grønt alternativ til olie og kul her og nu. Vi ser biogas som nøglen til vores grønne omstilling og håber på politisk opbakning til en gasledning samt støtte til de to nye biogasanlæg i regionen, siger Jesper Thomassen, adm. direktør i Nordic Sugar.

  • Underskriverne ses her under overværelse af borgmestrene (bagerst fra venstre): John Brædder (G) og Holger Schou Rasmussen (A). Ved bordet ses underskriverne (fra venstre: Jørgen Kjørup og Boye Tambour hhv. næstformand og formand for LLFB samt Peter Gæmelke og Ole Hvelplund hhv. bestyrelsesformand og adm. direktør hos Nature Energy. Foto: Business LF
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag