Annonce
Ugeavisen Lolland

Folkeuniversitetet Nysted mangler hænder

Foredraget den 26. september handler om krydderiernes kulturhistorie. Foto: Privat

Denne sæson bliver måske den sidste for Folkeuniversitetet i Nysted, hvis ikke der kommer nye folk til.

NYSTED - Så er det tid for det første af sæsonens foredrag i Folkeuniversitetet i Nysted efter en lang corona-pause, fortæller Inger Bolt Jørgensen og fortsætter:

- Denne sæson bliver måske den sidste for Folkeuniversitetet i Nysted, for den nuværende komité, som arrangerer foredragene, har brug for nye folk til at videreføre det frivillige arbejde. Især en ny formand er der brug for.

Hvis der ikke kommer nye kræfter til, vil komitéen lukke og slukke i januar 2022 efter det sidste af de tre foredrag, der er planlagt i denne sæson. Det er en meget trist udvikling, efter at Folkeuniversitetet i Nysted har eksisteret i mere end 100 år.

Hvis nogen, der læser dette, skulle have interesse for at være med til at videreføre komitéen, kan de kontakte Marianne Hansen på telefon 29364824 eller Inger Bolt Jørgensen på telefon 54873661.

- Ved foredraget 26. september fortæller antropolog Pia Lund Poulsen om krydderiernes kulturhistorie.

For mere end 500 år siden drog de store opdagelsesrejsende ud i verden på jagt efter krydderier, som var mere værd end det pureste guld. Det siges, at peber er krydderiernes konge og kardemomme krydderiernes dronning.

I dette foredrag følger vi krydderiernes lange rejse fra Sydøstasien til Europa. Krydderiernes historie er lang og blodig. Den handler om opdagelseslyst, magt og ære. Portugiserne satte sig for at finde den direkte søvej til de eftertragtede krydderier - peber, muskatnød og kanel - og Spanien fulgte efter.

Kendte opdagelsesrejsende som Vasco Da Gama, Columbus og Magellan får deres plads i verdenshistorien. Det blev begyndelsen på de europæiske kolonimagter, som forsynede hjemmemarkedet med kaffe, tobak og sukker.

Foredraget finder sted i Sognehuset i Nysted, Østergade 24 C søndag 26. september klokken 13.30.

Det koster 60 kroner at deltage, og det er gratis for unge under 18 år. Alle er velkomne, og der er ingen tilmelding. Der er mulighed for at købe kaffe/te og kage i pausen, slutter Inger Bolt Jørgensen.

  • Foredraget den 26. september handler om krydderiernes kulturhistorie. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer