Annonce
Ugeavisen Lolland

Præstens kreative medhjælper

Ud over at hjælpe med at undervise årets konfirmander akkompagnerer Lucas morgensangen, den korte andagt, som foregår i Skt. Nikolai hver onsdag morgen. Foto: lr

Lucas Pinarbasi deltager i undervisningen af årets konfirmander i Sankt Nikolai kirke i Nakskov.

- Hvad er et dilemma?

Jesper Vigant Madsen, præst ved Sankt Nikolai kirke, kaster oplagt spørgsmålet ud til de omkring 20 unge mennesker, som er mødt op i kirkens sakristi til konfirmationsforberedelse.

Og selvom klokken kun er lidt over otte en morgen i januar, er lysten til at svare på præstens spørgsmål stor. Armene ryger i vejret rundt om det hesteskoformede bord, hvor årets konfirmander fra Stenoskolen drikker saftevand, spiser kiks og byder ind med svar på de spørgsmål, som præsten stiller.

Jesper Vigant nyder samværet med de unge, og i konfirmationsforberedelsen lægger han vægt på dialog frem for prædiken og udenadslære.

Kreativ hjælper

I arbejdet med konfirmanderne har Jesper Vigant indledt et samarbejde med Lucas Pinarbarsi.

Den 21-årige unge mand er født og opvokset i Nakskov, og det er via det musiske og det musikalske, at Jesper og Lucas i sin tid kom i kontakt med hinanden.

- Jesper kontaktede mig for at høre, om jeg ville akkompagnere nogle af hans foredrag og optrædender. Det var før han blev præst, fortæller Lucas, som også studerer og arbejder ved Den Boligsociale Fond i Nakskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aktiv undervisning

Når selve undervisningen med præsten er overstået, drysser de unge konfirmander fra sakristiet og ned i dåbsstuen, hvor Lucas står klar med praktiske og kreative opgaver.

Det kan være at repetere noget af det bibelske stof, som præsten netop har gennemgået.

Det kan være en helt konkret klippe-klistre-opgave, hvor de unge skal fremstille hver et klippekort, de skal bruge til at dokumentere, at de har deltaget i det antal gudstjenester, som enhver konfirmand skal.

Det kan være at arbejde med den hjemmeside, som konfirmanderne er med til at udarbejde. Et intranet, en slags digital scrapbog, hvor de unge lægger både billeder og tekster ind. Ideen er, at både konfirmanderne, deres forældre og familier sidenhen skal kunne klikke sig ind i scrapbogen og mindes konfirmationsforberedelsen i 2018/ 2019 og selve konfirmationen i 2019.

En slags familiealbum på nettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I øjenhøjde med de unge

- Lucas udfylder en stor rolle i de ting, der sker i kirken onsdag morgen - dels under morgensangen, hvor han akkompagnerer på guitar, dels under konfirmationsforberedelsen, hvor han er mere i øjenhøjde med de unge, når de skal være kreative og repetere det, som de har talt med mig om oppe i sakristiet, forklarer Jesper Vigant Madsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pilotprojekt

Lucas tilknytning til kirken er et pilotprojekt, og Jesper Vigant ser Lucas som en slags kreativ højre hånd både under morgensangen og i arbejdet med konfirmanderne.

Også de unge er glade for Lucas, der ikke indtager den samme lærerrolle som præsten:

- Det er meget spændende - både det, der foregår sammen med præsten og senere, når vi skal være nede i dåbsstuen sammen med Lucas. Her snakker vi tit videre om de ting fra biblen, som præsten har fortalt om. Det gør, at vi meget bedre kan huske det. Vi får virkelig meget ud af det hele, lyder det fra Laura og Caroline fra 7. klasse på Stenoskolen, som allermest glæder sig til konfirmationen 12. maj.

* Pilotprojektet med Lucas løber frem til 12.maj, hvor årets hold skal konfirmeres.

* Morgensang onsdag morgen i Skt. Nikolai varer til slutningen af maj.

  • Ud over at hjælpe med at undervise årets konfirmander akkompagnerer Lucas morgensangen, den korte andagt, som foregår i Skt. Nikolai hver onsdag morgen. Foto: lr
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer