Annonce
Ugeavisen Lolland

Red vintertøjet nu

En jakke som denne kan nemt ende som fyld i et isoleringsprodukt - og det er synd, mener de to frivillige i Røde Kors. Foto: Daniel Brøns

Røde Kors i Maribo vælger nu at sælge ud ved hjælp af udstillinger i vinduet, for ellers risikerer man, at alt det gode tøj bliver brugt industrielt - i stedet for til beklædning. I Maribo har foreningen i 2020 tabt 100.000 kroner i omsætning på coronakrisen.

MARIBO Årsagen til forsøget med udsalg i vinduet er især, at butikken nu ikke kan komme af med sit vintertøj, inden det bliver kasseret, når forårets varer rykker ind.

- Det er en kæmpe udfordring, at vi ikke kan få lov til at sælge ud af vintertøjet, for vi har rigtigt meget flot tøj liggende, fortæller butikkens daglige leder Lilly Hansen, der - ligesom de andre frivillige - nu er nede på ganske få timers arbejde om ugen. Et arbejde, der mest består i sortering.

- Hvis vi ikke får solgt ud af vintertøjet, så er vi nødt til at sælge det videre, og så ender meget af det til industriel anvendelse i produkter som isolering eller twist, og det er jo ærgerligt, når tøjet ikke fejler noget, siger butikslederen, der i skrivende stund netop har startet vinduesudstillingen og har solgt de første vinterting.

- Man betaler med mobile pay, og så får man det udleveret ved bagdøren, siger hun og beklager, at man ikke kan prøve varerne først.

- Men passer det ikke, så kan man jo altid give det til en anden, for prisen er jo altid i den helt lave ende, siger hun.

Blevet coronatrætte

Også bestyrelsesmedlem Bjarne Raby er ved at være godt corona-træt. For selv om butikken nok skal overleve krisen forretningsmæssigt, så kommer krisetiden sandsynligvis til at påvirke alle dem, der normalt får hjælp af butikken.

- Alene i 2020 har vi da mistet 100.000 kroner i omsætning, så det kommer da til at påvirke vores muligheder for at støtte andre, siger han og nævner, at organisationen normalt hjælper rigtigt mange med julehjælp, ligesom den holder liv i sociale aktiviteter som "Den Varme Stue".

- Og vores udgifter er jo de samme som altid, siger Bjarne Raby, der oplyser, at foreningen tømmer 15-20 containere på Lolland hver anden uge, så der er hårdt brug for at få gang i afsætningen.

- Det er ikke kun i forhold til vores økonomi vigtigt, at vi kommer i gang - også i forhold til miljøet er det jo vigtigt, at tingene bliver genbrugt rigtigt, så der er mange kedelige følgevirkninger af corona-lukningen, siger han og oplyser, at man ikke kan få ret meget hjælp, hvis man prøver at bestille andet end det, som man ser i vinduet.

- Naturligvis vil vi jo kunne pakke det, hvis nogen skriver til os og beder os tjekke, om vi har seks T-shirts i størrelse Large, men det vil være frygtelig tidskrævende at tage dialogen med kunden, for vi kan jo ikke vide, om vi har noget i kundens smag, og de må ikke prøve det inden købet, fastslår han og anbefaler, at man holder øje med vinduerne i stedet, hvor nye tilbud løbende vil dukke op.

  • En jakke som denne kan nemt ende som fyld i et isoleringsprodukt - og det er synd, mener de to frivillige i Røde Kors. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer