Annonce
Ugeavisen Lolland

Senior-arbejdsløse i knibe

Postkassen og skiltet er der stadig på Gasværksvej. Men aktiviteterne indstilles nu. Foto: Daniel Brøns
Antallet af arbejdsløse seniorer er nu blevet så lavt, at Senior Erhverv Lolland-Falster lukker kontoret i Maribo. Så må man til fagforeningerne og arbejdsformidlingen for at finde job.

LOLLAND-FALSTER: Selv om der er offentlige støttekroner i det, så kræver det et godt setup med mange frivillige, hvis man skal have en forening som Senior Erhverv kørende. Det har bestyrelsen for nyligt måttet sande, så efter en afsluttende generalforsamling i sidste måned, blev lukningen en realitet. Og det ærgrer afdelingens sidste kasserer Laila Laidges.

- Inden corona havde vi et par gode år med mange virksomhedsbesøg og omkring 25 sendt i arbejde årligt, men selv om der er offentlig støtte i det, så er der også meget arbejde i det for de frivillige for at lave aktiviteter, siger kassereren, der regner med, at de gode beskæftigelsestal også kan være en af årsagerne til nedlukningen.

Den pointe bekræfter lederen af Senior Erhverv Danmark Ole Bach Nielsen, der har observeret, at ledighedstallene på Lolland-Falster er faldende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det gør det sværere at opretholde et medlemstal på mindst 25 arbejdssøgende, der skal til for at opnå offentlig støtte til ordningen, siger Ole Bach Nielsen, der nu er ved at afvikle lokalerne på Gasværksvej og i stedet må henvise seniorer med interesse for ordningen til afdelingen i Næstved.

Og den mulighed mener Laila Ladiges godt, at man kan overveje.

- Det står jo folk frit for at melde sig dér, men man skal huske, at der er tale om et netværk, som kræver, at man arrangerer virksomhedsbesøg og engagerer sig for at det lykkes, siger hun og tilføjer, at mange får arbejde på den måde.

- Man kan også få arbejde ved at være tilmeldt vores CV-database. Det er der mange eksempler på, siger ex-kassereren, der som alternativ også kan foreslå at melde sig som aktiv i fagforeningen eller deltage i AF-aktiviteter.

Man kan også få arbejde ved at være tilmeldt vores CV-database. Det er der mange eksempler på.

Laila Ladiges

- Selv om der er mange jobs, så der der stadig mange med lidt specielle kvalifikationer, og de havde stor glæde af netværket, så jeg tror, at det for nogle bliver lidt sværere nu, da vi ikke er der, siger hun for dog at tilføje, at succes kræver medlemmer.

- Vi var vist kun seks til den sidste julefrokost, og det var nok det tidspunkt, hvor mange af os indså, at det var tid for at lukke.

Ole Bach Nielsen tilføjer:

- Generelt har Senior Erhverv fået det lidt sværere i de mindre byer, hvor opsvinget er kommet godt i gang efter corona. I de større byer er det gået lidt langsommere, fordi mange servicevirksomheder ikke er kommet helt op i gear endnu, siger han og oplyser, at ordningen kan genopstå, hvis behovet viser sig.

  • Postkassen og skiltet er der stadig på Gasværksvej. Men aktiviteterne indstilles nu. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte