KLUMME FRA ROSKILDE FESTIVALEN. Der er én ting, som alle festivalgæsterne har en mening om, nemlig toiletterne.
- Jeg har sgu da ikke tænkt mig at sætte mig på brættet.
En kvinde kigger forarget på mig, da jeg i den bedste mening forsøger at anvise hende et andet toilet end det, hun netop er på vej ind i.
Og da jeg prøver at forklare, at toilettet ved siden af nok mangler toiletpapir, men trods alt ikke har top (og ja; det er den slags top, der her er tale om), smækker hun opgivende toiletdøren i foran mig snuden på mig.
Der er én ting, alle på Roskilde Festivalen har en mening om. Og det er ikke årets program eller festerne i de kreative lejre. Det er en ting, som alle efter ganske få timer på festivalen har en personlig erfaring med, nemlig toiletterne.
Selv har jeg efter kun ganske få dage deltaget i diskussioner om, hvorvidt det er okay, at piger sidder ved siden af fyrene ved hegnet og tisser. Om besværlighederne ved dette, når man er iført jumpsuit – den såkaldte buksedragt. Og om sværhedsgraden i at være kvinde på under 170 centimeter, fordi det så synes næsten umuligt at nå op over wc-brættet på de alternative toiletter. Men jeg har også ført en timelang – og meget filosofisk – samtale om, hvordan man burde indrette festivaltoiletter til kvinder, hvilket inkluderede en lang rende og nogle brædder.
For de garvede festivalgæster er de overfyldte toiletter dog bare noget der hører med. Selv er jeg stadig skeptisk. Og at jeg - efter nær at have fået en toiletdør i hovedet - må trække min ene fod fri, fordi den er sunket ned i noget, jeg håber, er smat, gør ikke mit savn efter et rigtigt toilet med et rigtigt toiletbræt, toiletpapir og sæbe mindre.