Annonce
Underholdning

Gallafest: Stor forskel på elevernes budgetter

Gallafesten er et af årets absolutte højdepunkter for afgangseleleverne på Katedralskolen i Nykøbing. Men der er stor forskel på, hvor mange penge eleverne bruger. Vi har mødt tre med meget forskellige budgetter.

Det er den samme fest, de skal til, og det samme, de skal have at spise. Men, hvor den ene forventer at bruge mere end 5.000 kroner på aftenen, så regner den anden ikke med at udgifterne når meget højere end 600 kroner.

Forårets gallafest er et af skoleårets højdepunkter for afgangseleverne på Katedralskolen i Nykøbing. Til sommer venter studenterfesterne, men inden da skal de på fredag til gaalfest med middag på skolen, fest på Nykøbing F. Teater og afterparty i Nykøbings natteliv.

Men der er store forskelle på, hvor mange penge eleverne bruger på festen.

Budget på flere tusinde kroner
Camilla Mikkelsen fra 3.U hører til de elever, der bruger flere tusinde kroner og ikke overlader meget omkring påklædning og transport til tilfældighederne.

- Kjolen har jeg fået syet fra bunden hos skrædderen i Lille Kirkestræde i Nykøbing. Den er syet dels ud fra en idé, jeg selv er kommet med og dels ud fra noget, jeg har set på nettet hos et engelsk firma, der sælger gallakjoler. Den er isblå og med guldbånd.
- Mine sko er nogle guldfarvede "diamantsko", som jeg har købt på nettet. De er lidt stramme, men jeg skal nok bare lige gå dem lidt til, fortæller Camilla Mikkelsen.

Dertil kommer en guldfarvet håndtaske med palietter, som hun har købt i en butik i Næstved. Håret bliver sat på selve dagen, hvor hun har bestilt tid hos en frisør klokken 11.

Og i dag skal hun have ordnet negle på en hudplejeklinik i Slotsgade i Nykøbing.

Der er tradition for, at eleverne ankommer til festen parvis, og Camillas "date" Simon Munk har også været grundig i sine forberedelser. Faktisk har de to været så grundige, at de andre elever allerede har døbt parret Barbie og Ken.
- Jeg har heldigvis en date, der går ligeså meget op i gallafesten, som jeg selv gør. Han har fået syet en skjorte i samme fave som min kjole, og et guldfarvet skærf, en guldfarvet butterfly og et guldfarvet lommetørklæde til sin smoking. Og så har han vist købt nogle laksko på nettet, fortæller hun.

Ankomsten til festen på teatret foregår i en stor Hummer-limousine, som de har lejet sammen med to andre par.

Til gallafest for 600 kroner
Helt anderledes ser Tine Christiansens budget ud. Vi har tidligere her på folketidende.dk fortalt om Tines forberedelser til festen. Allerede dengang havde hun bestemt sig for ikke at bruge en masse penge på festen, og den beslutning har hun fastholdt.
- Foreløbig har jeg kun brugt de omkring 250 kroner, som middagen på skolen koster. Jeg har en veninde, som sætter hår og make up på mig, imne negle klarer jeg selv, kjolen har jeg fået af en veninde, håndtasken har jeg lånt, og min mor kører mig til festen, fortæller Tine Christiansen, der går i 3.B.

Dertil kommer et par stilletter, hun købte for et par måneder siden, og som ifølge hendes egen beskrivelse er fede, men ikke specielt galla-agtige.
- Det er et spørgsmål om prioritering. Jeg synes, det er lidt overvurderet at bruge så mange penge på det. Der er mange andre ting, jeg hellere vil bruge penge på, end én aften, begrunder hun, men tilføjer samtidig:
- Men det er da en speciel aften, og jeg glæder mig rigtig meget. Og man kan jo godt få en god aften alligevel, siger Tine Christiansen, der forventer at bruge cirka 600 kroner i alt, inklusive drikkevarer.

Jakkesæt, sko og Jaguar
For Jakob Møller Kristensen, der går i 3.Y, har forberedelserne naturligt nok ikke gået på at finde den rigtige kjole og en matchende håndtaske.
- Jeg har købt et jakkesæt, som jeg også skal bruge til andre begivenheder, til cirka 1.000 kroner i Tøjeksperten, og så har jeg købt et par sko, der var på udsalg til 200 kroner i Paw Sko. Jeg havde en pæn hvid skjorte i forvejen, så den tager jeg på i stedet for at købe en ny, fortæller han.

Transporten står hans far for. Den kommer til at foregå i en Jaguar, som hans far har lånt af en ven, næsten uden at det kommer til at koste Jakob noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?