Annonce
Underholdning

Shu-bi-dua-drenge hylder Lalandia

Hardinger band Foto: Pressefoto

Et ophold i Lalandia er resulteret i en sang, der handler om det lokale tropiske badeland

Efter flere års tavshed er der nyt fra Shu-bi-dua – eller rettere Hardinger Band. Michael Hardinger og flere af de andre gamle Shu-bi-dua-drenge har nemlig stået på hovedet i gamle flyttekasser og andre gemmer og fundet en samling gamle kassettebånd og spolebånd med aldrig udgivne melodier skrevet til Shu-bi-dua i 70’erne, 80’erne og 90’erne.

De er blevet pudset af og udstyret med sangtekster, og fredag udkom pladen ”Sym-fo-19” med 11 nye numre, der sætter et punktum for Shu-bi-dua-tiden.

En af de nye sange hedder Lollandia og er en hyldest til Lolland og Lalandia.

Teksten byder således på linjer som ”Tra la la Lallandia / de har alt hvad du ska’ ha’ / så hvorfor ta’ til Malaga. Og hvis du bli’r en smule sløj / så kommer der et bæltekøretøj / og sneen den bli’r altid høj – på Lolland”.

- Vi har skrevet om virkelig mange ting gennem tiden, så når vi sidder og skal finde på nogle emner, starter vi med at finde ud af, hvad vi ikke har skrevet om, fortæller Jørgen Thorup, der synger sangen.

Han fortæller, at inspirationen kom fra et besøg i Lalandia, hvor han var sammen med sin 14-årige søn.

- Vi kom først derned sidste år, selvom det er sådan en ting, man ligesom bare skal. Vi har bare skubbet det lidt. Min søster, der bor dernede, er ellers kommet der i mange år. Og vi havde en rigtig fed oplevelse.

Men Hardinger har ikke nogen børn og kunne aldrig finde på at tage i Lalandia, siger han og tilføjer, at det er de to – Thorup og Hardinger – der har skrevet teksten.

- Det er en ret sjov tekst, og det er blevet et fedt rocknummer, hvor den lige har fået lidt gas, siger han.

Den nye cd sælges kun i Søstrene Grene – en ting, der kom i stand, efter at Hardinger Band spillede til en fødselsdagsfest for en af butikskædens ejere.

- Og Søstrene Grene startede i 1973 – ligesom Shu-bi-dua, fortæller Jørgen Thorup.

Teksten til ” Lollandia”

Sommeren var trist og våd
Jeg klipped’ hæk fra en gummibåd
Og grilled’ i en dykkerdragt
Det blev den bedste vandmand jeg smagt
Men næste år skal det være løgn
Jeg klarer ikk’ et regnvejrs døgn - mere

Vi tar’ sgu’ til Mexico
Lige syd for Maribo
Og kaffen den er altid go’ - I Lollandia – uh uh uh uh

Jeg sidder i en badering
Får en coca koli i den gule pool
På scenen der står ham der Ding
Han spiller og synger Krummernes jul
Gad vide hvad han får for det
Og udenfor der falder julesneen

Tra la la Lallandia
De har alt hvad du ska ha
Så Hvorfor ta til Malaga

Og hvis du bliver’ en smule sløj
Så kommer der et bæltekøretøj
Og sneen den bli’r altid høj - På Lolland

Hey hey hey - Tra la la Lollandia

Tra la la Lollandia
De har alt hvad du ska ha
Så Hvorfor ta til Malaga

Nede i Lollandia
Der er ingen der får candida
Når vi koger i en fællesspa - I Lollandia

I Lollandia De ved godt hvad børn vil ha
Og far og mor får kaff’ og kage
I Lollandia

  • Hardinger band Foto: Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand