Når der er skumfest på The Plaze fordobles besøgstallet.
Det er ikke kun skum, der bliver fyldt med på The Plaze lørdag aften, når der bydes indfor til en af diskotekets berømmede/berygtede skumfester.
Der vil også blive proppet med unge.
- Skumfester er meget attraktive og noget, som får unge helt op til København til at komme hertil. Der er i hvert fald dobbelt op på gæster, fortæller diskotekets ejer Peter Marquardsen.
Det er derfor heller ikke uden grund, at den store firkantede bygning, hvor The Plaze hører hjemme, er med indbygget afløb.
- Da man byggede huset tænkte man skumfester ind. Der er simpelthen bygget dræn ind i bygning. Og derfor er vi nogen af de eneste, der kan lave det i den her størrelse, siger Peter Marquardsen.
Og det er der grund til, for der er tryk på, når skumkanonen går af.
- Kanonen kan fylde dansegulvet på fem minutter, så man står i skum til lige under hovedet.