Annonce
Erhverv

6 gode råd: Sådan bliver du bedre til samtaler

Britta Borch Egevang er ledelsesrådgiver og partner hos Holmgaard Management og skriver om virksomhedsledelse for Folketidende.
Erhvervsklumme: Her er 6 gode råd til, hvordan du får en god ansættelsessamtale i stedet for en dårlig.

Et godt cv og en god motivation for, hvorfor du søger jobbet, er afgørende. Men det er ikke det eneste, du kan gøre. Mange har ikke forberedt sig ordenligt før, under og efter samtalen. Her er nogle gode råd til, hvordan du får en god ansættelsessamtale i stedet for en dårlig.

En jobsamtale er lidt som en eksamen. Det er vigtigt at have forberedt sig godt. Den gode nyhed er, at spørgsmålene til samtalerne ofte er relativt ens, så du kan faktisk forberede dig. Du kan også gøre dig selv mere tryg ved at have tjekket, hvem der deltager i samtalen på Google eller LinkedIn. Hvis det ikke fremgår af den mail, du har fået fra virksomheden, så skriv og spørg.

1. Juster dit CV

Når du skriver dit cv, så læs jobannoncen grundigt og målret cv’et, så det bliver relevant for jobbet. Det betyder måske også, at du skal skære noget fra. Du skal have styr på, hvilke kompetence virksomheden efterspørger. Og du ved også, hvilke kompetencer du eventuelt mangler. Du skal også sætte dig grundigt ind i virksomheden og dens produkter. Den viden skal du bruge til samtalen.

Fokus på ledelse

Britta Borch Egevang er ledelsesrådgiver og partner hos Holmgaard Management og skriver om virksomhedsledelse for Folketidende. Britta har flere års erfaring med ledelse og rekruttering inden for den offentlige- såvel som den private sektor, herunder ejerledede virksomheder, fonde og organisationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

2. Zoom ind på det vigtigste

Når du forbereder dig, så lav en liste med de ting, de bare skal vide om dig. Ofte startes jobsamtalen med, at arbejdsgiveren beder dig fortælle lidt om dig selv. Forklar hvorfor du virkelig gerne vil have jobbet, og hvorfor du gerne vil arbejde i lige netop den virksomhed. Fortæl også lidt om dig selv som privatperson, men pas på ikke at gøre det for langt. Vær opmærksom på at arbejdsgiveren gerne vil mærke, hvilke type person du er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

3. Brug eksempler

Det er en god idé at have styr på, hvilke værdier virksomheden har, og hvad dens udfordringer er. Kom også med eksempler på de kompetencer, som virksomheden efterspørger. Lad være med bare at sige: Jeg er virkelig god til mennesker, men kom i stedet med eksempler fra dit arbejdsliv, der viser netop det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

4. Forbered de oplagte spørgsmål

Meget ofte er det de samme spørgsmål, virksomheden stiller. De spørger typisk om, hvilke arbejdsopgaver du har haft de seneste år, hvorfor du vil skifte job, hvordan du arbejder under pres, og hvor du ser dig selv om fem år. Du bliver også tit spurgt om, hvad dine styrker og svagheder er. Det bør du have forberedt på forhånd, så du ikke sidder og væver.

Selvom du selvfølgelig helst skal kunne det, virksomheden efterspørger, er det ikke altid, man kan det hele. Det er i så fald bedre at sige, hvad man skal lære. Selvom du kan det hele, er det for mange virksomheder afgørende, at du passer ind i kulturen, og du vil formentlig spurgt, hvordan du er som kollega.

Artiklen fortsætter efter annoncen

5. Tænk på en afslutning

Hvis du kender nogen i virksomheden eller kan finde ud af det på en anden måde, er det derfor en rigtig god idé at sætte sig ind i virksomhedens kultur. Til slut spørger virksomheden ofte, hvorfor de skal ansætte lige netop dig. Her kan du skæve til din liste og se, om du har fået det hele med. Forbered også hvad du vil sige, når du siger farvel. Det kan for eksempel være: Det var rigtig godt at møde jer, og jeg brænder fortsat meget for jobbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

6. Opsummer dine indtryk

Når du kommer hjem fra samtalen, så sæt dig ned og skriv dine indtryk ned. Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt. Er det noget, du mangler svar på. Disse overvejelser kan du bruge, hvis du kommer videre til en anden samtale. Det er også en god idé at skrive til virksomheden dagen efter og takke for samtalen og sige, at du stadig er interesseret.

Og jo flere gange, du går til samtale, jo bedre bliver du til det.


  • Britta Borch Egevang er ledelsesrådgiver og partner hos Holmgaard Management og skriver om virksomhedsledelse for Folketidende.
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster