1000 selskaber mangler på anklagebænken i kæmpesag om svindel

Selv om en straffesag om hvidvask for mere end 500 millioner kroner og om svindel med moms og skat for 290 millioner kroner ser enorm ud, er den kun en flig af noget meget større.

Manglende ressourcer gør, at man ikke har magtet at rejse tiltale mod samtlige involverede i komplekset, fortæller tre anklagere onsdag i et retsmøde i Glostrup.

Her præsenterer de sagen mod 17 tiltalte mænd og tre selskaber. Det første retsmøde blev holdt i december, og efter afhøringer af cirka 80 vidner, gennemgang af store mængder papirer, aflytninger og andet ventes dommen at blive afsagt i 2020.

Flere end 5000 fakturaer med påstået urigtigt indhold er omdrejningspunkt i affæren. Disse fakturaer blev senere misbrugt af de selskaber, som anklagerne betegner som A-selskaber.

Men straffesagen retter sig altså ikke mod cheferne i A-selskaberne, hvis antal anslås til at ligge mellem 800 og 1000. I stedet handler den om 12 selskaber, som kaldes skraldespandsselskaber, og mod vekselkontorer, som blev brugt til den påståede hvidvask, forklarer specialanklager Maria Cingari.

- Man kan måske godt undre sig over, at A-selskaberne ikke er tiltalt, erkender hun.

- Forklaringen er ressourcer. Så skulle vi sidde med omkring 1000 tiltalte, og det kan vi på ingen måde håndtere, siger hun.

I stedet er Skat nu i gang med at se på de mange selskaber, og det er muligt, at nogle senere vil blive tiltalt i straffesager, oplyser specialanklageren.

- A-selskaberne har interesse i fiktive fakturaer til at dække over sort arbejde og andet, siger Maria Cingari.

En af forsvarerne, advokat Anders Nemeth, rejser sig senere og siger, at han undrer sig.

- Man har fravalgt hovedmændene i sagen ud fra en ressourcebetragtning. Det er i sig selv en usædvanlig udmelding, siger han.

- Man har rejst tiltale mod dem, der alene har assisteret de egentlige hovedmænd, nemlig de, der disponerede i A-selskaberne, fortsætter han.

Ifølge anklagerne kom der kontanter ud i den anden ende af faktura-vaskeriet efter en tur gennem vekselkontorer. Hovedpersonerne beregnede sig angiveligt ti procent. Mens de mænd, der kom med A-selskabernes fakturaer, tjente fem procent, mener anklagerne.

I alt har betjentene fra politiets specialgruppe Særlig Efterforskning Øst beslaglagt luksusbiler, ejendomme og andre værdier for 88 millioner kroner. Formuerne bør konfiskeres, lyder kravet.

I to bankbokse i Commerz Bank i Frankfurt lå der for eksempel guldbarrer og over 300.000 euro.

En stribe udlændinge, spaniere, litauere og andre, var direktører på papiret i skraldespandsselskaberne.

- Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de overhovedet ikke ved, at de var direktører, siger Maria Cingari.

Samtlige tiltalte nægter sig skyldige. Fem af dem har været varetægtsfængslet usædvanligt længe, nemlig lige siden anholdelserne 10. oktober 2017.