Annonce
112

Anklager vil have eksanklager et halvt år i fængsel

Straf til tidligere anklager bør være ubetinget, mener anklager. Hun har erkendt at have løjet i retten.

Tidligere anklager Trine Sorgenfri bør ifølge Anklagemyndigheden straffes med seks måneders ubetinget fængsel for løgn i retten og for at forsøge at påvirke politividner.

Sådan lyder påstanden mandag i Retten på Frederiksberg fra Torben Thygesen, der repræsenterer Statsadvokaten i Viborg.

Sorgenfri er anklaget for at medvirke til falsk forklaring og for at misbruge sin stilling som anklager. Det foregik under en sag om organiseret salg af hash, hvor tre politifolk skulle vidne.

Dengang, tilbage i efteråret 2016, valgte Trine Sorgenfri at sende sin egen personlige drejebog for, hvordan afhøringen skulle foregå, til de tre politifolk. Vel at mærke inden de skulle vidne i retten.

Det var i fare for at komme frem, da forsvarsadvokaterne i sagen på et tidspunkt anmodede om at få fremlagt al kommunikation mellem anklager og politividner.

I stedet for at fremlægge sandheden for retten valgte Trine Sorgenfri at sende en redigeret udgave af drejebogen. Og dermed løj hun for retten.

Samtidig sendte hun den redigerede udgave til politifolkene og sagde, at hvis de blev spurgt, så skulle de sige, at de kun havde fået netop den udgave.

Det hele kom dog for en dag, og Trine Sorgenfri endte med at blive tiltalt i sagen. Andre anklagere blev også undersøgt, men Rigsadvokaten vurderede, at der ikke var grundlag for at rejse sager mod dem.

Og det er alvorlige sager, mener Torben Thygesen.

- Retten må aldrig kunne bringes i tvivl om, at man kan stole på, hvad en anklager siger. Det modsatte vil være ødelæggende for ethvert retssamfund, siger han henvendt til retsformand Christian Lundblad og de to domsmænd, som skal bedømme sagen.

Advokat Stine Gry Johannesen er forsvarer for Trine Sorgenfri. Ifølge hende er det rigtigt nok, at Trine Sorgenfri har begået fejl. Men hendes løgn kan ikke sammenlignes med andre løgne i retten.

- Det har intet at gøre med sagens bevisbedømmelse. Det har ingen betydning for, om nogen skal kendes skyldig eller gå fri. Og lige præcis dér adskiller denne sag sig fra andre sager om falsk forklaring, siger Stine Gry Johannesen.

Hun mener i øvrigt, at det skal ses som en formildende omstændighed, at Trine Sorgenfri hurtigt forsøgte at gå til sin chef for at få gjort skaden god igen.

Sorgenfri har erkendt, at hun løj, da hun sendte de redigerede skemaer til retten, og at hun ansporede politividnerne til at lyve om det, hvis de skulle blive spurgt.

Men hun vil frifindes for embedsmisbrug, hvad angår fremsendelsen af sin drejebog til vidnerne. Det bør højst give en dom for grov skødesløshed, påstår Stine Gry Johannesen.

Straffen bør ifølge hende være en bøde eller en kortere fængselsstraf, som gøres betinget.

Ud over kravet om fængsel, vil anklagemyndigheden have Sorgenfri frakendt retten til at virke som advokat i tre år. Det krav vil Sorgenfri frifindes for.

Der ventes at falde dom i sagen i næste uge.

Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier