Annonce
112

Eks-betjent fængslet for læk af statsministerens cpr-nummer

40-årig tidligere betjent er varetægtsfængslet frem til 12. maj for offentliggørelse af politikeres cpr-numre.

En 40-årig mand, der er tidligere politibetjent, er blevet varetægtsfængslet frem til 12. maj for at have offentliggjort en række danske politikeres cpr-numre på YouTube, Instagram og Twitter.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen er den 40-årige, der blandt andet har sin egen YouTube-kanal, sigtet for at have offentliggjort personnumre fra blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Han er sigtet efter den såkaldte coronaparagraf, der gør det muligt at fordoble en eventuel straf.

Offentliggørelsen skete på de sociale medier, skriver Ekstra Bladet, hvor den 40-årige blandt andet delte et falsk coronapas med statsministerens personlige oplysninger påtrykt. I videoen kritiserede han også coronapasset.

I alt er han sigtet i ti forhold om krænkelser mod tjenestemænd. Han nægtede sig skyldig.

Dommeren ved grundlovsforhøret vurderede, at der var risiko for gentagelse, hvis den 40-årige blev sat på fri fod, skriver avisen.

Manden har Stram Kurs-leder Rasmus Paludan som advokat, og Paludan fortæller til Ekstra Bladet, at det var en særdeles hårdhændet anholdelse, der blev foretaget.

- Hvis man derimod beskyldes for at offentliggøre fire cifre i personnumre, som allerede er offentligt tilgængelige, så bryder kampklædt politi ens dør ned med trukne pistoler. Det er ikke et retssamfund værdigt, udtaler Paludan til Ekstra Bladet.

Den særlige coronaparagraf har været omdiskuteret under coronapandemien.

Det drejer sig om straffelovens paragraf 81d, der blev indføjet i straffeloven 2. april i fjor, efter at coronavirusset var indtrådt i samfundet.

Den giver domstolene mulighed for at fordoble straffen for en række lovovertrædelser, hvis forbrydelsen har relation til covid-19-epidemien.

Flere er siden som følge af paragraffen blevet straffet hårdere, efter at de har deltaget i demonstrationer mod regeringens coronahåndtering.

Senest blev en 39-årig mand idømt en straf på et år og fire måneder for sin rolle ved en demonstration 9. januar i København.

Han kastede kanonslag mod en gruppevogn med flere betjente i, og så tilskyndede han andre til lignende overfald. Han blev netop dømt efter paragraffen, der hævede straffen med en fjerdedel.

En 30-årig kvinde er desuden idømt to års fængsel efter samme demonstration. Straffen blev her fordoblet.

Hun blev dømt for at have opfordret til overfald med kast af kanonslag, sten, dåser og fakler mod betjente ved demonstrationen. Her holdt hun en tale, hvor hun spurgte demonstranterne, om de var "klar til at gå rundt og smadre byen på en ikkevoldelig måde".

Hun har anket dommen til landsretten.

Ekstra Bladet
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier