Annonce
112

Mand nægter at have videreført LTF med F-kasket

Banden Loyal to Familia er blevet midlertidigt forbudt. Dermed er det ulovligt at videreføre banden. (Arkivfoto). Foto: Scanpix Danmark Stf/Ritzau Scanpix

Københavns Byret har onsdag påbegyndt en sag mod en 34-årig mand, der ifølge politiet er medlem af banden LTF.

En 34-årig mand nægter, at han skal have videreført banden Loyal to Familia (LTF), der i september kom et midlertidigt forbud imod.

Ifølge anklagemyndigheden videreførte han den 13. september banden ved at have en sort kasket med et hvidt "F" på. Anklageren mener, at kasketten symboliserede LTF.

Sagen behandles onsdag i Københavns Byret, hvor den tiltalte mand er mødt op i arbejdstøj.

Her fortæller han, at han dengang i september bare sad på en bænk på Blågårds Plads, da politiet kom.

Anklageren vil vide, om han bar kasketten med det hvide "F".

- Jeg vil sige, at da de (politiet, red.) kommer over og peger på mig, havde jeg den ikke på, siger han og fortæller, at den da lå på jorden.

Han hævder samtidig, at kasketten kan købes i mange forretninger og derfor ikke er en særlig kasket, der symboliserer banden LTF.

Der er dog forskellige opfattelser af, hvad der skete på Blågårds Plads den dag.

Politibetjenten, som anholdt manden, fortæller, at han så den 34-årige løbe fra en stor gruppe af formodentlig bandemedlemmer.

Gruppen holdt ifølge betjenten vagt, da ledende bandemedlemmer holdt møde i en nærliggende café. Betjenten fortæller, at han så den 34-årige løbe hen og sætte sig på en bænk.

- Jeg beder ham om at lægge sig ned. Det vil han ikke, så han bliver lagt ned ved magt.

- Den (kasketten, red.) har han på, da jeg kommer hen til ham. Da vi ligger og tumler, så taber han sin kasket, siger betjenten i retten.

Betjenten fortæller, at han desuden har set den tiltalte have den pågældende kasket på en anden dag.

Hos politiet er den tiltalte mand registreret som medlem af LTF, men selv ønsker han i retten ikke at svare på, om han er medlem af banden.

Sagen er unik, da den 34-årige også anklages for at have overtrådt et opholdsforbud. Det skal være sket den 5. december sidste år klokken 20.36, da han ifølge tiltalen opholdt sig ud for Blågårdsgade 31.

Det er første gang siden det historiske forbud mod LTF, at en person er blevet tiltalt for at have overtrådt et såkaldt opholdsforbud, som skal forhindre, at en bande bliver videreført.

Også anklagen om opholdsforbuddet nægter den tiltalte dog. Han var ikke i Blågårdsgade, forklarer han. Han opholdt sig i et pizzeria lige ved Blågårdsgade, men brugte bagindgangen ud til en anden gade, fortæller han.

Sagen ventes at fortsætte til marts.

For tiden behandles en anden lignende sag ved Retten i Helsingør. Den sag afgøres dog først til april.

Ingen danske domstole har tidligere taget stilling til, om en forbudt forening bliver videreført. Dommene fra København og Helsingør bliver dermed historiske.

  • Politi: Bandeleder styrer LTF fra Spanien
    Banden Loyal to Familia er blevet midlertidigt forbudt. Dermed er det ulovligt at videreføre banden. (Arkivfoto). Foto: Scanpix Danmark Stf/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier