Tilløbende med kulsyreslukker gjorde stor indsats for at slukke brand søndag aften. Politiet er overbevist om, at branden er påsat.
Søndag aften klokken 20 gik der ild i en presenning og noget papir i en mandskabscontainer, der stod på Vestre Kaj i Rødbyhavn.
Ilden blev hurtigt slukket af en tilløbende fra en båd i havnen, og kulsyreslukkeren havde stort set gjort det af med ilden, da Lolland-Falster Brandvæsen nåede frem.
Politiet er overbevist om, at branden er påsat, og den efterforskes som sådan. Et vidne havde set en nordmand og en svensker ved containeren, men denne forklaring hang ikke rigtigt sammen.