Annonce
112

Politiet opklarer mange flere forbrydelser end tidligere

Mange politifolk er kommet tilbage fra grænserne og andre opgaver og har kastet sig over sagsbunkerne. Det er en af forklaringerne på en markant højere sigtelsesprocent, mener rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. På billedet ses betjente ved en superligakamp i november. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg melder om "et meget tydeligt fald" i antallet af anmeldelser.

Politiet er blevet bedre til at finde mistænkte gerningsmænd end tidligere, og samtidig falder antallet af anmeldelser, som borgerne kommer med. Det viser nye tal fra Rigspolitiet.

Den ret markante udvikling kommer til udtryk blandt andet i det, der kaldes sigtelsesprocenten. Den er "rigtig god", lyder det fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Tallet angiver antallet af rejste sigtelser i forhold til antallet af anmeldte forbrydelser. I år er man kommet op på 42 procent. Til sammenligning var den 35 i såvel 2016 som i 2017, oplyser rigspolitichefen.

- Der er tale om en positiv og glædelig udvikling, siger Jens Henrik Højbjerg.

På den ene side har politiet i år rejst flere sigtelser end i de foregående år. Det vil sige, at man er i stand til at udpege konkrete personer, som mistænkes for at have begået tyverier, bedragerier og andre forhold.

Og på den anden side oplever borgerne tilsyneladende mindre kriminalitet end tidligere.

Hvis man ser på antallet af anmeldelser om overtrædelse af straffeloven, peger pilen nedad. Faldet skønnes ved årets udgang at blive på cirka ti procent, hvis man sammenligner 2016 med i år.

I 2016 var tallet cirka 337.000, og i 2017 blev der registreret omkring 330.000.

I år frem til 11. december er der blevet anmeldt 287.000 overtrædelser, oplyser rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg tirsdag.

- Der er tale om et meget tydeligt fald, bemærker han.

- Når vi har rejst så mange sigtelser, som vi har gjort indtil nu, tror jeg, at det er udtryk for, at politifolkene er kommet tilbage til politikredsene og har arbejdet sig ned i sagsbunkerne.

- Det har udmøntet sig i flere sigtelser og dermed en rigtig god sigtelsesprocent, som også hænger sammen med, at antallet af anmeldelser er faldende, siger Jens Henrik Højbjerg.

Flere betjente er blevet trukket tilbage fra bevogtning af grænserne og andre specielle opgaver til de kredse, hvor de er ansat. En del af opgaven løses af Forsvaret og Hjemmeværnet, og samtidig er de kortuddannede politikadetter trådt i funktion.

Dermed er betjentene blevet frigjort til at tage sig af anmeldelserne.

Tirsdag ønsker rigspolitichefen ikke at gå ind i mere detaljeret gennemgang af udviklingen inden for forskellige sagskategorier. Det må vente til senere, lyder det.

  • Politiets chef glæder sig over nye tal
    Mange politifolk er kommet tilbage fra grænserne og andre opgaver og har kastet sig over sagsbunkerne. Det er en af forklaringerne på en markant højere sigtelsesprocent, mener rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. På billedet ses betjente ved en superligakamp i november. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Annonce
Annonce
Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Annonce
Annonce
Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling