Annonce
112

Tiltalt for seksuel afpresning: Det var godt jeg blev stoppet

Det gav seksuel tilfredsstillelse, men også en følelse af magt over kvinder, siger 22-årig mand i retten.

En 22-årig mand fra Varde-området erkender sig onsdag skyldig i store dele af de omfattende anklager mod ham.

Manden, der ved Retten i Esbjerg er tiltalt for seksuel afpresning af 169 kvinder, siger, at han systematisk tog kontakt til kvinder på sociale medier.

Formålet var at få dem til at sende nøgenbilleder af sig selv, forklarer den tiltalte.

Han er iført lys skjorte og vipper nervøst med den ene fod, da han udspørges af anklageren.

Den tiltalte forklarer, at han havde typisk indledt korrespondancerne med at give pigerne komplimenter "for at få samtalen til at glide".

Var der interesse fra den anden part, tilbød han et billede af sin sixpack - veltrænet maveparti - mod at få tilsendt et billede af pigens bagdel.

Det var dog ikke hans egen sixpack, han sendte, men noget han fandt på nettet.

Den indledende snak fandt ifølge den tiltalte typisk sted på det sociale medie Yubu og kunne fortsætte på Snapchat.

Snapchat sletter automatisk sendte billeder efter få sekunder, men det havde den tiltalte en metode til at omgå.

Med en anden enhed tog han billeder af skærmen, når et nøgenbillede dukkede op.

Herefter blev ordlyden af hans beskeder til kvinderne en helt anden.

- Okay, hør her: Jeg har billeder af alt, du har sendt. Jeg kan så nemt lægge alt ud. Men hvis du går med på en aftale, så sletter jeg det. Du skal bare sende frækt, til jeg er tilfreds.

Det var ordlyden i en standardbesked, som han havde liggende på sin telefon og sendte til kvinderne.

Herefter truede han med at offentliggøre billederne, medmindre kvinderne sendte billeder af sig selv i seksuelle situationer.

De skulle tage billeder af sig selv, mens de eksempelvis onanerede eller indførte fingre eller genstande i kønsdelen eller anus.

Manden forklarer, at billederne tilfredsstillede ham seksuelt, men at det også gav ham en følelse af magt over kvinderne.

- Jeg har ikke fundet ud af med mig selv, om det var det seksuelle, eller om det var dominans. Det kan være lidt af begge dele. Når jeg gjorde det, fik jeg en slags magt, forklarer han i retten.

De forurettede i sagen er ifølge politiet mellem 11 og 21 år. Den tiltalte siger, at han i flere tilfælde ikke kendte deres alder.

Den tiltalte forklarer, at han aldrig gjorde alvor af truslerne om at offentliggøre de billeder, som han modtog.

Heller ikke, selv om kvinderne ikke adlød og gjorde, som han forlangte.

Den 22-årige kan godt se, at han har gjort nogle kvinder fortræd:

- Det var godt, jeg blev stoppet. Ellers tror jeg, det havde fortsat, lyder det.

Der ventes dom i sagen til december.

Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier