Annonce
112

Tiltalt i historisk narkosag: Jeg blev hashsmugler af frygt

Amfetamin og hash blev smuglet ind i Danmark gemt i sorte plastikruller. En 43-årig mand står ved Københavns Byret tiltalt for at have håndteret 13,8 ton hash og 1,3 ton amfetamin. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mand tiltalt i Danmarks største narkosag skylder penge til farlige mennesker. Han nægter at angive dem.

Det er ikke risikofrit at tage lån.

Den sandhed måtte en 43-årig libanesisk mand sande, efter at han havde lånt omkring 100.000 kroner af mænd, som han af frygt for sin egen sikkerhed nægter at navngive.

- Jeg blev involveret i nogle lån med dem, hvor jeg skulle betale ti procent i renter. Der kom mange problemer, og renterne eskalerede, siger manden torsdag i Københavns Byret, hvor han står tiltalt for at have håndteret 13,8 ton hash og 1,3 ton amfetamin.

Den svimlende mængde amfetamin gør sagen til danmarkshistoriens største. Derfor har anklager Troels Bo Jørgensen sagt, at han går efter at sprænge strafferammen på 16 års fængsel.

- Du risikerer op mod 20 års fængsel og at blive udvist af landet for bestandigt, siger anklageren i retten.

Ulovlighederne skal være sket fra 2015 til 2017, men manden erkender kun, at han har håndteret 300 kilo hash og en mindre mængde af noget, som han troede var potenslægemidlet Viagra.

Og det var absolut ikke af egen fri vilje, at manden blev narkosmugler, fremgår det af hans forklaring.

På grund af økonomiske problemer optog libaneseren flere lån med høje renter hos de ukendte mænd. Og da han ikke kunne betale, flygtede han til sit hjemland. Men det var desværre ikke enden på det.

- De forsøgte at skade mig i Libanon. De sendte personer. Jeg vil ikke tydeliggøre tingene mere, men jeg forsøgte også at få mine børn til at flygte ud af landet, siger den tiltalte i retten.

Beskriv de her personer, du skylder penge, beder anklageren.

- Bare det at beskrive dem er ikke tilladt, fordi det er nogle meget farlige mennesker. For at svare på det kræver det, at der bliver sørget rigtig meget for min sikkerhed, og det gør der ikke, siger den tiltalte.

Den 43-årige, som afgiver forklaring med hjælp fra en tolk, rejste tilbage til Danmark, fordi mændene havde fundet ham og for at være nær sine børn.

Drevet af frygt accepterede han de farlige mænds betingelser om at betale cirka en million kroner med en meget høj rente.

Desuden indgik han en aftale med dem om at transportere hash fra Libanon, der blev gemt i plastikruller og sendt til adresser i Danmark.

Sagen er internt i politiet døbt "Lucky Punch", fordi den enorme narkofangst skyldtes et sandt lykketræf: et tip fra en medarbejder i et fragtfirma, som blev mistænksom på en forsendelse, der skulle til Holland.

Dommen i sagen ventes tidligst 31. oktober.

  • Københavns Byret
    Amfetamin og hash blev smuglet ind i Danmark gemt i sorte plastikruller. En 43-årig mand står ved Københavns Byret tiltalt for at have håndteret 13,8 ton hash og 1,3 ton amfetamin. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier