Axeltorv i Nakskov

Det er med nogen forbavselse, at man i fredagens Folketidende kan læse om planer for Axeltorv. Det er en plan, som vi troede var skrottet for mange år siden, og vi derfor ville blive hørt, når der var en ny og fornuftig plan f.eks. i forbindelse med det nye lokalplanforslag for bykernen.

Med al respekt for de grupper, som avisen nævner, så mener vi i Nakskov Bygningsbevaringsforening noget andet end det, der åbenbart er blevet resultatet af drøftelserne med disse grupper. Der skal ikke herske tvivl om, at bygningsbevaringsforeningens primære virke handler om bygninger; men disse kan ikke ses isoleret fra det omgivende miljø. Derfor er det historiske, lukkede torv af stor betydning for de på torvet liggende huse. Alene af den grund er det efter foreningens mening forkert at plastre pladsen til med træer, der forhindrer, at man ser husene. I det hele taget hører mange træer ikke hjemme på et torv.

Et af planens elementer er flytning af kongestatuen til ”den vestlige del af pladsen, hvor den i samspil med en trægruppe og uformelt placerede bænke kommer til at skabe sit helt eget rum.” Det bringer tanken hen på det busventeskur, der tidligere stod i dette område. Det skabte også sit helt eget rum, og det var bestemt ikke til glæde for brugere af pladsen. I det hele taget er flytningen af kongestatuen, bortset fra de store omkostninger, et udtryk for den manglende forståelse for pladsens historie.

For igen at citere artiklen: ”De historiske rammer forpligter og indgyder til en nænsom og respektfuld tilgang til design og formgivning. Samtidig er det dog vigtigt, at projektet ikke bliver til et slags historisk restaurationsprojekt, hvor man ikke tør tilføje nye elementer fra vores egen samtid. Byrummet genfortolkes i en nutidig kontekst med afsæt i et bæredygtigt natursyn.” Til trods for de mange fine ord kan man jo spørge, om projektet afspejler disse. Er det nænsomt at bruge mange forskellige belægninger på pladsen? Er det nænsomt at anlægge en skrånende trekant afsluttet med en granitsokkel? Vil den ”skabe et indre rum, der inviterer til leg og ophold”? Skal torvet være en legeplads?

I oplægget fra handelsstandsforeningen, som bygningsbevaringsforeningen har set, skrives noget om mikroklima, som virker som rent vrøvl. Lyse sten på nordsiden for at reflektere solens stråler og derved reducere varmen (kan strålerne overhovedet komme ned på pladsen for trækronerne?), og mørke sten hvor der er skygge for at holde på varmen (hvor skal den komme fra, når der er skygge?). Man har åbenbart også glemt, at der er forskellige årstider.

Nakskov Bygningsbevaringsforenings holdning til torvet

Efter bygningsbevaringsforeningen mening bør udsynet til pladsens huse ikke vanskeliggøres af tæt træbevoksning. Man kan godt plante enkelte træer rundt omkring på arealet, men ikke sammenhængende beplantning. Pladsen bør belægges i et plan med ensartet gråt granit, som i forskellig udformning kan bruges til at afgrænse f.eks. bilkørsel og korttidsparkering langs forretningerne for at muliggøre vareaflevering og handel. Pladsen skal selvfølgelig kunne bruges til arrangementer, så for at lette mulighederne herfor, bør man på udvalgte steder anlægge installationer for strøm og vand. Det vil lette de torvehandlendes opgaver. I forbindelse med optræden og musik, må det være muligt at benytte mobile enheder, som man har gjort tidligere.

Og selvfølgelig skal rytterstatuen ikke flyttes. De penge, der herved spares kan passende bruges til at hjælpe torvets husejere i forbindelse med en renovering af facaderne.

Og jeg har slet ikke nævnt ”den underjordiske”, som er et af torvets historiske monumenter. Den har åbenbart helt undgået arkitektfirmaets opmærksomhed. Selvfølgelig skal den bevares og bruges som oplagsplads for de borde og stole, der bruges i forbindelse med arrangementer på torvet.

Nakskov Bygningsbevaringsforening

Henning Bech Johansen

Varkausvej 3

4900 Nakskov