Hvert år i august/september er der to emner, der dukker op med usvigelig sikkerhed, det ene er folkeskolen og det andet er SU'en.
I år er ingen undtagelse. Sidste år var det SU'en til de hjemmeboende over 18-årige, der nedladende blev kaldt cafe-penge, selv om de ofte var det, der gjorde, at de unge rent faktisk kunne bidrage til deres egen forsørgelse i familier uden store indkomster, Denne gang er det, at SU'en er for høj og skal skæres væk for kandidatdelen, fordi den samlede udgift til SU'en stiger.
Selvfølgelig gør den det.
I de seneste mange år har man givet alle unge under 30 år på kontanthjælp uddannelsespålæg og derved flyttet dem fra kontanthjælp til SU, så hvad havde man forestillet sig?
Hvis man modregner besparelsen i kontanthjælp til de under 30-årige, vil man sikkert få et mere realistisk billede af, hvad der er sket.
Debatten går også på, at SU'en er steget, men faktisk er SU'en i faste priser stort set den samme, som den var i 1988/89. Stigningen i de 30 år er 5-6%.
I den samme periode er realindkomsten pr. over 14-årig steget med mindst 25%, så faktisk halter SU'en bagud i forhold til tidligere. Men det gør boligpriserne absolut ikke!
At de samlede udgifter til SU nu er lige så høje som udgifterne til uddannelserne siger mere om, at der i mange år er blevet sparet på de samme uddannelser. De har nemlig også været underkastet 2%-besparelserne år efter år.
Det virkelige problem er, at vi som samfund investerer alt for lidt i uddannelse og forskning, fordi er skal gives skattelettelser til de velbjærgede samtidig med, at skiftende regeringer gennem mange år har sparet så meget på skattevæsenet, at der efterhånden mangler næste 100 mia. i de fælles kasser.
Det er altså ikke de studerendes skyld.
Mogens Stig Møller
Folketingskandidat for SF i region Sjælland.
Nordre Leifavej 3
4550 Asnæs