Annonce
Erhverv

33 pris-kandidater og et Romer-spark til firmaerne

Forfatteren Knud Romer kommer på podiet, når Erhvervspris Lolland-Falster 2017 skal uddeles i Nykøbing 31. oktober på Nykøbing Teater. Foto: Anders Knudsen

Bredt felt af kandidater til Erhvervspris Lolland-Falster 2018

En hæderspris til en lokal virksomhed, der har udmærket sig - og et par spark fra forfatteren Knud Romer om Lolland-Falster, hovedstadsliv og udkant ...

Det er nogle af ingredienserne på Nykøbing Teater 31. oktober, når Erhvervspris Lolland-Falster 2018 skal uddeles.

Fristen for at foreslå kandidater til prisen, som Nordea og erhvervsfremmeorganisationen Business Lolland-Falster står for, er nu udløbet. Og der har været solid interesse for at komme med forslag til hvilke virksomheder, der fortjener et ekstra skulderklap.

- Vi har fået 33 indstillinger. De dækker et bredt udbud af brancher og er også fordelt både geografisk, og hvad angår størrelse: Der er enkeltmandsfirmaer og store industrivirksomheder blandt de foreslåede, siger Mikkel Wesselhoff, direktør i Business Lolland-Falster.

- Jeg synes, at vi igen i år har et spændende felt. Det fortæller, at Lolland-Falster virkelig har noget at byde på virksomhedsmæssigt og i øvrigt også en stor bredde i erhvervslivet. Vi er meget glade for, at så mange har bakket op om erhvervsprisen og indstillet kandidater, tilføjer han.

Nu skal en udvælgelseskomite se nærmere på alle 33 foreslåede virksomheder.

Blandt dem vælges seks, der går videre til finalen - og den endelige vinder udpeges så ved arrangementet 31. oktober.

Her er Erhvervsprisen aftenens væsentligste programpunkt. Men der er også indlæg fra blandt andre Business Lolland-Falster og Nordea om den aktuelle erhvervs-situation i området.

Det går man så yderligere i dybden med i en planlagt paneldebat med lokale deltagere.

Deltagere er Lars Hvidtfeldt, næstformand i Landbrug & Fødevarer og godsejer på Gl. Kirstineberg ved Nykøbing, Holger Schou Rasmussen, borgmester Lolland Kommune, John Brædder, borgmester Guldborgsund Kommune og Kim Frimann, autoforhandler og formand for erhvervsorganisationen DI Lolland-Falster.

Gæst ved prisfesten er også forfatteren Knud Romer - eller mere præcist Knud Voll Romer Jørgensen - født i 1960 og opvokset i Nykøbing.

Han vil komme med betragtninger om provins og hovedstad - utvivlsomt med udgangspunkt i den falsterske barndom, som også dannede rammen om hans gennembrudsroman fra 2006 "Den som blinker er bange for døden"

Romanen beskriver forfatterens opvækst i Nykøbing med en dansk far og tysk mor, Hildegard Voll, hvis nationalitet gav anledning til chikane og til mobning af sønnen.

Knud Romer er uddannet i litteraturvidenskab, blev efterfølgende reklamemand hos Kunde & Co. og siden selvstændig - og er nu altså kendt som debattør og forfatter.

Efter 12 års romanpause udgav han tidligere i år "Kort over Paradis" - i øvrigt også med afsæt i Falster-opvæksten.

Sidste års vinder af erhvervsprisen var Ortofon A/S, Nakskov. Ved overrækkelsen her er det til venstre Flemming Jørgensen, Nordea, Christen H. Nielsen, Ortofon, og Mikkel Wesselhoff, Business Lolland-Falster. Foto: Ingrid Riis
  • Forfatteren Knud Romer kommer på podiet, når Erhvervspris Lolland-Falster 2017 skal uddeles i Nykøbing 31. oktober på Nykøbing Teater. Foto: Anders Knudsen
  • Sidste års vinder af erhvervsprisen var Ortofon A/S, Nakskov. Ved overrækkelsen her er det til venstre Flemming Jørgensen, Nordea, Christen H. Nielsen, Ortofon, og Mikkel Wesselhoff, Business Lolland-Falster. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier