Annonce
Erhverv

Celf ønsker flere med i samarbejde

Dennis Schultz (i midten) er med på det første hold industrioperatører, der er uddannet til sommer. Han har arbejdet som udfaglært på Viking Malt i Vordingborg i 11 år men havde brug for uddannelsen. Markedskonsulent Britta Kæstel Algren og praktikpladskonsulent Ove Jensen vil gerne i samarbejde med flere virksomheder. Foto: Jesper Bøgh

Celf spiller sig på banen for at få gjort op med manglen på kvalificeret arbejdskraft i industrien på LF.

Landsdelens største uddannelsesinstitution Celf har de seneste tre år arbejdet med at skabe nye løsninger på uddannelsessiden og efteruddannelsessiden med målet om, at opkvalificere den lokale arbejdsstyrke til den efterspørgsel på arbejdskraft, som de lokale virksomheder har.

- Vi er godt i gang, men udfordringen er i nogen grad, at virksomhederne bliver bevidste om de muligheder, der er på området, lyder det fra praktikpladskonsulent Ove Jensen og markedskonsulent Britta Kæstel Alsgren, Celf.

Baggrunden er, at erhvervsvirksomhederne på Lolland-Falster tørster efter kvalificeret arbejdskraft, og virksomhedernes udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft er aktuelt, ifølge formand Kim Frimann, DI Lolland-Falster, en af de største væksthæmmere.

Det slog han fast i Folketidende 18. februar, hvorefter Steffen Rasmussen, formand 3F Lolland, i avisen dagen efter slog til lyd for, at virksomhederne selv er skyld i manglen på kvalificeret arbejdskraft, fordi virksomhederne generelt ikke har været gode nok til at udnytte de muligheder, der er for at efteruddanne egne ansatte.

- Vi har en god dialog med landsdelens industrivirksomheder, og det vi hører er, at virksomhederne har en god kvalificeret arbejdsstyrke med en relativ høj gennemsnitsalder.

Derfor kigger de ind i en nær fremtid, hvor en del af arbejdsstyrken skal erstattes, og der er en bekymring for, om de kan rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft.

Derudover er der også en del nuværende medarbejdere, der er ved at komme i klemme i forhold til automatisering og robotteknologi, som virksomhederne i højere og højere grad benytter, siger Ove Jensen og peger i den forbindelse på den to-årige industrioperatøruddannelse, som en meget relevant uddannelse i den sammenhæng.

- Det er en bred og fleksibel uddannelse, der giver en bred forståelse for, hvordan produktion hænger sammen, men udfordringen har været, at for få har søgt ind på uddannelsen, forklarer han.

Derfor indgik Celf for tre år siden et samarbejde med en række virksomheder på Sydsjælland og Lolland-Falster for at gøre det mere attraktivt for unge mellem 20 og 30 år at søge ind på uddannelsen, der i udgangspunktet kræver, at grundforløbet gennemføres på SU med en efterfølgende læreplads.

- Vi ville gerne fjerne den usikkerhed, der er forbundet med både at skulle være på SU og om det efter grundforløbet vil være muligt at finde en læreplads. Derfor indgik vi en aftale med en række virksomheder om, at de betaler løn under hele uddannelsen. En løn, som virksomhederne kan få refunderet af AUB (Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag red.), fortæller Ove Jensen.

Folketidende 18. februar 2020. Foto: Jesper Bøgh

Sikret læreplads fra dag ét

Det betyder reelt, at den unge er sikret en læreplads fra dag et, og at uddannelsen gennemføres med løn og ingen SU.

- Det første hold blev oprettet med start for halvandet år siden, og der er i dag 16 tilbage på holdet, der til sommer er faglærte industrioperatører. På det andet hold begyndte 18 med start i august sidste år, fortæller han og beskriver samarbejdet som en succes.

- Det er virksomhederne, der udbyder lærepladserne i opslag, som vi er fælles med dem omkring. Det sker typisk på de sociale medier, hvor de unge er. Indtil videre er det lykkes at få besat lærepladserne, forklarer Ove Jensen.

Det er dermed en ny måde at tænke erhvervsuddannelser på.

- Her tager vi udgangspunkt i virksomhederne, og så finder vi eleverne bagefter, fortæller han.

Hvert år i januar udbyder Celf også hold på samme uddannelse for virksomhedernes medarbejdere.

- Det tager typisk halvandet år. Sidste år i januar begyndte 12 og i år begyndte ni. Her er virksomhedernes største udfordring at undvære de pågældende medarbejdere i produktionen, forklarer Ove Jensen, der understreger at Celf er fast besluttet på, at det tilbud skal være der til medarbejdere og virksomheder i fremtiden.

- Virksomhederne skal vide, at vi hvert år i januar opretter et hold. Det giver dem mulighed for at planlægge i god tid, vurderer han.

I øjeblikket har Celf indgået samarbejde med 26 virksomheder på området, men målet er 40 virksomheder.

Celf har også aktuelt, sammen med en række andre uddannelsesinstitutioner, 3F og DI, inviteret virksomheder til netværksarrangementer, deriblandt på Celf i Nykøbing 29. april fra klokken 14-16, hvor det bliver muligt at møde fremtiden lærlinge.

Markedskonsulent Britta Kæstel Alsgren påpeger også, at Celf udbyder en række kortere relevante AMU-kurser.

- Virksomhederne efterspørger en række kortere forløb, og her tilbyder vi opkvalificering indenfor blandt andet robotteknologi og PLC-systemer. Også her er der muligheder for tilskud til uddannelser for virksomheder, siger hun og tilføjer.

- Vi arbejder hårdt på at eliminere usikkerhed om hold bliver oprettet, og budskabet herfra er, at vi tilbyder relevant efteruddannelse til medarbejdere ansat i industrien, slår hun fast.

  • Dennis Schultz (i midten) er med på det første hold industrioperatører, der er uddannet til sommer. Han har arbejdet som udfaglært på Viking Malt i Vordingborg i 11 år men havde brug for uddannelsen. Markedskonsulent Britta Kæstel Algren og praktikpladskonsulent Ove Jensen vil gerne i samarbejde med flere virksomheder. Foto: Jesper Bøgh
  • Folketidende 18. februar 2020. Foto: Jesper Bøgh
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier