Annonce
Erhverv

Dalbakkegaards øko- kyllinger er kommet på Noma

Dorte Barholt Hansen og Bryan Hansen begyndte produktionen af økologiske frilandskyllinger på Dalbakkegaard i Vester Ulslev tilbage i 2008. Foto: Claus Hansen

- Restauranter vil i dag gerne skille sig ud på gode råvarer. Da vi startede i 2008, var der næsten ingen, som ville aftage kyllingerne, siger producent.

VESTER ULSLEV Der er masser af frisk luft og plads at boltre sig på for kyllingerne på Dalbakkegaard i Vester Ulslev. Her har Dorthe Barholt Hansen og Bryan Hansen siden 2008 produceret økologiske frilandskyllinger. Derudover producerer de også friske landæg og ænder.

Dyrene har mulighed for at gå ude på græs hele året rundt, og mindre buske og frugttræer giver kyllingerne mulighed for at gemme sig og spise nedfaldsfrugt, så de kan følge deres naturlige instinkter.

Derudover lever Dalbakkegaards kyllinger længere end den industrielt masseproducerede kylling.

- Hver sjette uge får vi et hold på 1.200 kyllinger, og de første bliver slagtet, når de er 90 dage, og så slagter vi dem i hold op til, de er 120 dage gamle, fortæller Dorthe Barholt Hansen.

Under corona-nedlukningen måtte Dalbakkegaard skrue gevaldigt ned for produktionen, da kunderne i form af restauranter, hoteller og caféer havde lukket.

- Nu er nedlukningen ovre, men restauranterne tager ikke så store ordrer ind som før corona-nedlukningen, siger Dorthe Barholt Hansen.

Alligevel har Dalbakkegaard i dag fordoblet produktionen i forhold til inden, corona-pandemien satte ind.

Oven i corona-pandemien blev der indført en ny miljøzone i København, der betød, at Dalbakkegaard ikke længere kunne fragte deres varer ind i byen, fordi varevogne nu skal have et dieselpartikelfilter, som man ikke kunne få til deres fragtbil.

Derfor blev de tvunget til at se på andre afsætningsmuligheder, og her har de fundet en ny stor kunde.

- Vi har fået lavet en aftale med Gris Lam & Co, som er et cateringselskab, der blandt andet leverer til Irma og nemlig.com, men de parterer også kødet og laver udskæringer til restauranter. Vores kyllinger bliver slagtet på Vesterborg Vildt- og Fjerkræslagteri, og Gris Lam & Co henter selv kyllingerne ferske på slagteriet. De aftager over halvdelen af det, vi slagter, fortæller Dorthe Barholt Hansen.

"Vi fik forleden at vide, at Noma er begyndt at servere vores kyllinger. Det er da meget sjovt, og en stor anerkendelse af Dalbakkegaard."

Bryan Hansen, Dalbakkegaard
De økologiske frilandskyllinger har mulighed for at gå ude hele året rundt. Foto: Claus Hansen

På menuen hos Noma

Med Gris Lam & Co som distributør er det blevet nemmere for restauranter i København at få kvalitetsråvarer fra mindre producenter, og nu har selveste Noma, som netop er kåret til verdens bedste restaurant, fået øjnene op for Dalbakkegaards kyllinger.

- Vi fik forleden at vide, at Noma er begyndt at servere vores kyllinger. Det er da meget sjovt, og en stor anerkendelse af Dalbakkegaard, siger Bryan Hansen.

Også blandt andre Hotel Frederiksminde og Rønnede Kro aftager Dalbakkegaards kyllinger.

- Udenfor københavnsområdet kan vi stadig køre en varetur i vores egen fragtbil, så det gør vi cirka hver 14. dag, siger Bryan Hansen.

På Dalbakkegaard producerer de også friske økologiske landæg, og lige nu er de på jagt efter aftagere af æggene her i vinterhalvåret. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere smag

Grunden til, at landets bedste restauranter er interesserede i Dalbakkegaards kyllinger, skal findes i den måde, kyllingerne bliver opdrættet på.

- Det, at kyllingerne lever længere, giver mere smag i kødet, og de bliver større. En gennemsnitlig kylling hos os vejer 2,3-2,6 kilo. Derudover får kyllingerne mere motion, fordi de går ude, og det giver kødet en fast struktur, der betyder, at det mætter mere, forklarer Dorthe Barholt Hansen.

- Når kødet har en fastere struktur, er det mere magert, og det betyder, at du ikke må stege kyllingen for længe, for så bliver kødet for tørt. Kernetemperaturen skal være 73 grader, supplerer Bryan Hansen.

Parret kan se en stor ændring i efterspørgslen efter kvalitetsråvarer i forhold til dengang, de startede med at producere kyllinger.

- Restauranter vil i dag gerne skille sig ud på gode råvarer. Da vi startede i 2008, var der næsten ingen, som ville aftage kyllingerne, siger Dorthe Barholt Hansen.

Dalbakkegaard sælger også sine varer via firmaet Frisk fra Gården, som distribuerer råvarer fra små producenter til private i København, og via det nye fødevarehus på Sakskøbing Sukkerfabrik.

Her er Muld-fødevarenetværket begyndt at samle varer fra lokalproducenter på Lolland-Falster og fragte det samlet til restauranter og hoteller i København for på den måde at løse udfordringerne med logistikken og minimere transportudgifterne for den enkelte producent.

- Men det er stadig i den spæde start. Det batter ikke så meget, hvis vi kun leverer en eller to kasser med kyllinger om ugen. Men idéen i det er rigtig god, det tager bare noget tid at etablere sådan noget, siger Bryan Hansen.

Dalbakkegaards økologiske frilandskyllinger er blevet anerkendt af verdens bedste restaurant, Noma i København, og det er Dorte Barholt Hansen og Bryan Hansen selvfølgelig stolte over. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Har æg i overskud

Dalbakkegaard leder også lige nu efter aftagere af deres økologiske landæg.

- Nu er vi ovre sommersæsonen, hvor for eksempel Knuthenborg er gode til at aftage vores æg til overnattende gæster. Her i vinterhalvåret kan vi godt bruge nogle flere aftagere, siger Dorthe Barholt Hansen.

I gårdbutikken sælges foruden hele kyllinger også parteringer, kyllinge-leverpostej, kyllinge-hjerter, landæg og her op til mortensaften og julen også landænder, som man i øvrigt kan forudbestille nu.

Ænderne sælges frosne og har en slagtevægt på mellem tre og fire kilo. Dalbakkegaard har øget produktionen af ænder lidt og har cirka 1.500 landænder, da Gris Lam & Co også aftager nogle af ænderne.

Du kan læse mere om Dalbakkegaard på www.dalbakkegaard.dk, hvor du også kan finde opskrifter med frilandskylling.

En gennemsnitlig kylling hos Dalbakkegaard har en slagtevægt på 2,3-2,6 kilo. Når kyllingerne går så meget ude, som de gør, giver det kødet en fast struktur, der betyder, at det mætter mere. Foto: Claus Hansen
Dalbakkegaard har også 1.500 landænder, som man allerede nu kan bestille til mortensaften og julen. Foto: Claus Hansen
De økologiske frilandskyllinger har et stort udendørsareal med græs at gå på, hvor de kan finde skjulesteder, så de kan følge deres naturlige instinkter. Foto: Claus Hansen
Dorte Barholt Hansen og Bryan Hansen oplever, at restauranterne lige nu ikke tager så store ordrer ind som før corona-nedlukningen. Foto: Claus Hansen
  • Dorte Barholt Hansen og Bryan Hansen begyndte produktionen af økologiske frilandskyllinger på Dalbakkegaard i Vester Ulslev tilbage i 2008. Foto: Claus Hansen
  • De økologiske frilandskyllinger har mulighed for at gå ude hele året rundt. Foto: Claus Hansen
  • På Dalbakkegaard producerer de også friske økologiske landæg, og lige nu er de på jagt efter aftagere af æggene her i vinterhalvåret. Foto: Claus Hansen
  • Dalbakkegaards økologiske frilandskyllinger er blevet anerkendt af verdens bedste restaurant, Noma i København, og det er Dorte Barholt Hansen og Bryan Hansen selvfølgelig stolte over. Foto: Claus Hansen
  • En gennemsnitlig kylling hos Dalbakkegaard har en slagtevægt på 2,3-2,6 kilo. Når kyllingerne går så meget ude, som de gør, giver det kødet en fast struktur, der betyder, at det mætter mere. Foto: Claus Hansen
  • Dalbakkegaard har også 1.500 landænder, som man allerede nu kan bestille til mortensaften og julen. Foto: Claus Hansen
  • De økologiske frilandskyllinger har et stort udendørsareal med græs at gå på, hvor de kan finde skjulesteder, så de kan følge deres naturlige instinkter. Foto: Claus Hansen
  • Dorte Barholt Hansen og Bryan Hansen oplever, at restauranterne lige nu ikke tager så store ordrer ind som før corona-nedlukningen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier