cookie-og-privatlivspolitik
Knuthenborg Safaripark har været inde i en rivende udvikling de seneste år, hvilket mere end nogensinde har sat parken og dermed Lolland-Falster på danmarkskortet, da gæsterne strømmer til.

3

Billeder

Knuthenborg Safaripark har været inde i en rivende udvikling de seneste år, hvilket mere end nogensinde har sat parken og dermed Lolland-Falster på danmarkskortet, da gæsterne strømmer til.
Foto: Jan Knudsen

Erhverv

Dyrevelfærden er kommet for at blive

Knuthenborg Safaripark er den sidste nominerede lokale virksomhed til Lolland-Falsters Erhvervspris 2021.




25. oktober 2021 kl. 12:39 Af Denny Michael Jakobsen

FAKTA
Lolland-Falsters Erhvervspris 2021 - uddelt siden 1983 undtagen i 2020 grundet Covid-19 - er i år et samarbejde mellem Business Lolland-Falster, Nordea, Revisionsselskabet Aage Maagensen og Folketidende Gruppen.
Det er 38. gang, at prisen uddeles, og prisen gives som en anerkendelse til lokale virksomheder, der har ydet noget særligt til gavn for landsdelen.
Forud for prisuddelingen vil de seks nominerede kandidatvirksomheder blive præsenteret i samarbejde med Folketidende.
Sjette og sidste nominerede virksomhed er Knuthenborg Safaripark. Tidligere har vi præsenteret Bo-Hus A/S, Nordic Sugar, DLF Beet Seed (det tidligere MariboHilleshög), Karl Mertz A/S og GuldboSund.
Alle har haft mulighed for at indstille kandidater. Derefter har udvælgelseskomitéen fundet finalefeltet, som præsenteres her på erhvervssiderne. Præsentationen sker i vilkårlig rækkefølge.
Efterfølgende vælger dommerkomitéen den endelige vinder, som fejres ved prisuddelingsfesten på Nykøbing F. Teater 28. oktober.

Knuthenborg Safaripark har de seneste år været inde i en rivende udvikling med nye tiltag, som har rykket parken højt op på listen over de mest eftertragtede danske seværdigheder.

I 2018 åbnede dinosaurskoven, som er blevet et tilløbsstykke, og året efter åbnede Knuthenborg Camp for overnatning med udsigt til safaridyrene.

Sidste år blev Europas største elefantanlæg indviet til de tiloversblevne cirkuselefanter, som ellers risikerede at blive aflivet. Og i år åbnede så et nyt stort tigeranlæg med masser af plads at boltre sig på for de pensionerede cirkustigre, anlægget er tiltænkt.

Og publikum strømmer til den lollandske safaripark.

- Vi flyttede os rigtig meget i 2018, hvor vi fik dinosaurskoven, hvor vi steg i besøgstal fra 250.000 til over 300.000. Men i 2020 stak det helt af på grund af corona. Det var helt vildt, vi havde 410.000 gæster, og det var simpelthen for mange for at være helt ærlig, siger Christoffer Knuth, ejer og direktør i Knuthenborg Safaripark.

Annonce

I år regner han med mellem 320.000 og 330.000 gæster, hvilket han er godt tilfreds med.

- Vi er mange i branchen, der ser bort fra 2020, fordi det var så skævvredet et år på grund af corona. Så vi sammenligner med 2019, som var det sidste normale år, og der går vi frem fra 2019 til 2021, så vi er rigtig glade, siger safaridirektøren, som har cirka 40 fastansatte og mere end 200 sæsonansatte.


Plads og naturlig adfærd

Med de seneste forbedringer af dyrenes anlæg har Knuthenborg samtidig taget et skifte mod langt større fokus på dyrevelfærd.

- Da debatten kørte helt højt med cirkuselefanterne, og det var på tale, om de skulle aflives, tænkte vi, at vi har pladsen og mulighed for at huse dem. Og så begyndte vi at arbejde sammen med Dyrenes Beskyttelse og fik deres input, og jeg synes faktisk, det er nogle meget fede tanker, de har, hvor de kigger på det enkelte dyr i stedet for kun arten, forklarer Christoffer Knuth, som har stået i spidsen for safariparken siden 2005.

Samme tanker har Knuthenborg forsøgt at køre videre med i det nye tigeranlæg.

Annonce

- Det, der er vigtigt, er, at anlægget er kæmpestort, og tigrene skal have så naturlig en adfærd som overhovedet muligt, siger Christoffer Knuth, som erkender, at det så kan betyde, at dyrene er sværere at få øje på.

- Det er helt klart en udfordring at have så meget dyrevelfærd som muligt samtidig med, at det skal være en god publikumsoplevelse. Men vi synes, det er nødvendigt. Vi tror ikke, at fremtiden synes, det er fedt med det, min far kaldte hr. og fru fugl på en pind til klar beskuelse. Dyrevelfærd er noget, der er kommet for at blive, siger Christoffer Knuth.

- Med de nye ting, vi laver, prøver vi at fremtidssikre parken, så det også er noget, folk kan se sig selv i om 20 år, fortsætter han.

Næste projekt bliver at opgradere abeskoven.


Lokale råvarer hitter

Som et andet nyt tiltag har Knuthenborg også højnet niveauet på maddelen. Flintehuset blev sidste år sat i stand, og her kan gæster nu købe et lækkert måltid, som de kan spise i det nyetablerede orangeri ved siden af.

Annonce

- Vi vil gerne servere god, solid mad, og det skal være med lokale råvarer, for vi har nogle af landets på bedste råvarer på Lolland, og folk sætter stor pris på det. Vi har langt bedre omsætning på dyrere og bedre mad, end vi havde på dårligere, og billigere mad, så der er et eller andet vi gør rigtigt, siger Christoffer Knuth.

Og netop det lokale er hele kernen i Knuthenborg.

- Den lokale forankring betyder alt for os. Langt størstedelen af medarbejderne er fra Lolland-Falster, vi bor her selv, min familie har boet her siden 1681, så Lolland er integreret i alt, hvad vi laver, slutter Christoffer Knuth.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

AF: CHRIS MCKAY

Aftenskole ånder lettet op.… 15. november 2021 kl. 15.06

AF: MICHAEL SKOVBON

Er der en voksen til stede??? 15. november 2021 kl. 13.37

Annonce

ANNONCE