cookie-og-privatlivspolitik
Indsejlingen til Rødbyhavns havn har fra februar måned og indtil denne uge været tilsandet og haft utilstrækkelig dybde til nogle skibe.

3

Billeder

Indsejlingen til Rødbyhavns havn har fra februar måned og indtil denne uge været tilsandet og haft utilstrækkelig dybde til nogle skibe.
Foto: Anders Knudsen/arkiv

Erhverv

Havn uddybet med forsinkelse

Ni måneder har det taget Scandlines at uddybe Rødbyhavns havn. Det har været dyrt for andre skibe, fortæller havnechef.




15. oktober 2021 kl. 18:10 Af Peter Levinsen Hansen

RØDBYHAVN Fra onsdag i denne uge skulle der igen være fuld dybde i Rødbyhavns trafikhavn efter omkring ni måneder med tilsandet indsejling. Opgaven med oprensning af havnen klares af Scandlines. Allerede tilbage i februar bad havnen Scandlines om at få foretaget en oprensning, men det er dog først sket i denne uge.

- Det er så slemt, at flere af vores kunder ikke har kunnet få fuldt lastede skibe ind i havnen. Det er især skibene, der sejler med gødning, der er ramt. Så det har da kostet os nogle penge, fortæller Jørgen Buhl, der er havnechef i Lolland Kommune.

Havnen oplever i øjeblikket rekordomsætning med den store aktivitet på Femern-byggeriet, men den omsætning kunne have været større.

- Vi ved ikke, hvor mange kunder vi har mistet, sådan er det jo med alle butikker. Hvor mange, der har valgt at sejle et andet sted hen, ved vi reelt ikke. Men vi har fra nogle kunder fået meget eftertrykkelig besked på, at det har kostet dem penge, fordi de har sejlet med dellaster.

- For eksempel vores gødningsskibe har derfor anløbet mindre end fuldt lastet. De bruger den fulde vanddybde og har ikke kunnet sejle ind. Og det er jo klart, at det er dyrt sådan noget, fortæller Jørgen Buhl.

Annonce

Den reducerede vanddybde har været indberettet til Søfartsstyrelsen, der udsendte en advarsel i Efterretninger for Søfarende. Denne advarsel er nu blevet ophævet i registret med uddybningen af havnen.

- Nu mangler vi en pejling, der bekræfter, at det hele er på plads. Men i hvert fald skulle det være helt i orden ude i indsejlingen. Og så er der muligvis et lille udestående inde i bassinerne, men det er en mindre sag. Scandlines har skrevet til os, at de her pejlinger bliver gennemført i den her uge, så det bliver nok først i næste uge, at vi får dem, fortæller Jørgen Buhl.


Ramt af forsinkelse

Ifølge Havnebladet, der bliver udgivet af Lollands Erhvervshavne, var meldingen fra Scandlines, at uddybningen var blevet ramt af en række forsinkelser fra underleverandørens side. Erhvervshavnen fik dog i maj lovning fra Scandlines på, at havnen ville blive uddybet i maj. Men dette er først sket i denne uge.

Scandlines forklaring på forsinkelsen kan læses i lørdagens Folketidende.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Fejø skole står til lukning 07. december 2021 kl. 22.38

AF: PER HØYEM

Folketidende er i vinter dvale. 06. december 2021 kl. 12.15

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen har… 06. december 2021 kl. 12.04

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

Annonce

ANNONCE