Annonce
Erhverv

Kun hver anden lønmodtager er i en traditionel fagbevægelse

Det vækker bekymring om dansk models fremtid, at medlemsflugt fra fagbevægelser kan være større end frygtet.

Fagbevægelsen har gennem en årrække haft store udfordringer med faldende medlemstal.

Og medlemsflugten fra fagbevægelsen kan være langt større end hidtil antaget.

Det skriver mediet Mandag Morgen på baggrund af en analyse, som to arbejdsmarkedsforskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet har lavet.

Forskerne har brugt en ny og ifølge dem selv mere præcis og retvisende metode til at kulegrave lønmodtagernes faglige organisering de seneste 20 år.

Ifølge analysen organiserer de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger 53 procent af arbejdsstyrken. I 2000 lå andelen på 69 procent.

- Analysen er et wake up call for både fagbevægelsen og for politikere. Udviklingen i de seneste to årtier giver anledning til bekymring om den danske models fremtid, siger lektor Jens Arnholtz, som er en af forskerne bag undersøgelsen, til Mandag Morgen.

Tilbagegangen på 16 procentpoint er et væsentligt større fald, end når man bruger den metode, som arbejdsmarkedsforskerne hidtil har brugt til at beregne lønmodtagernes faglige organisering.

- Den traditionelle fagbevægelse har stadig en organisationsgrad over de kritiske 50 procent. Men man kan spørge, hvor langt den skal ned, før lønmodtagernes organisationer ikke længere repræsenterer dem, som de sidder og forhandler løn for, siger Jens Arnholtz til mediet.

Tæller vi medlemmer af de gule fagforeninger - også kaldet alternative ideologiske fagforeninger - med, ændrer billedet sig.

Så er andelen af arbejdsstyrken, som er medlem af en fagforening faldet til 64 procent.

Lizette Riisgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, kalder det bekymrende og meget alvorligt.

- Det er den for fagbevægelsen og for alle dem, der gerne vil blive ved med at have en god løn og gode arbejdsvilkår. Hvis det også skal være sådan i fremtiden, så skal den udvikling vendes, siger hun til Mandag Morgen.

Når mange er organiseret, giver det lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer et stærkere mandat til at forhandle kollektive overenskomster og regulere væsentlige forhold på det danske arbejdsmarked, uden staten blander sig.

Analysen kommer på et tidspunkt, hvor både overenskomstforhandlingerne for de over 700.000 ansatte på det offentlige arbejdsmarked er ved at lande.

Regeringen har for nylig henvist til netop den høje organisationsgrad i Danmark som et af argumenterne for ikke at få trukket en lovfastsat mindsteløn ned over hovedet af EU-Kommissionen.

Den citerede artikel på Mandag Morgens hjemmeside
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier