Det vækker bekymring om dansk models fremtid, at medlemsflugt fra fagbevægelser kan være større end frygtet.
Fagbevægelsen har gennem en årrække haft store udfordringer med faldende medlemstal.
Og medlemsflugten fra fagbevægelsen kan være langt større end hidtil antaget.
Det skriver mediet Mandag Morgen på baggrund af en analyse, som to arbejdsmarkedsforskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet har lavet.
Forskerne har brugt en ny og ifølge dem selv mere præcis og retvisende metode til at kulegrave lønmodtagernes faglige organisering de seneste 20 år.
Ifølge analysen organiserer de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger 53 procent af arbejdsstyrken. I 2000 lå andelen på 69 procent.
- Analysen er et wake up call for både fagbevægelsen og for politikere. Udviklingen i de seneste to årtier giver anledning til bekymring om den danske models fremtid, siger lektor Jens Arnholtz, som er en af forskerne bag undersøgelsen, til Mandag Morgen.
Tilbagegangen på 16 procentpoint er et væsentligt større fald, end når man bruger den metode, som arbejdsmarkedsforskerne hidtil har brugt til at beregne lønmodtagernes faglige organisering.
- Den traditionelle fagbevægelse har stadig en organisationsgrad over de kritiske 50 procent. Men man kan spørge, hvor langt den skal ned, før lønmodtagernes organisationer ikke længere repræsenterer dem, som de sidder og forhandler løn for, siger Jens Arnholtz til mediet.
Tæller vi medlemmer af de gule fagforeninger - også kaldet alternative ideologiske fagforeninger - med, ændrer billedet sig.
Så er andelen af arbejdsstyrken, som er medlem af en fagforening faldet til 64 procent.
Lizette Riisgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, kalder det bekymrende og meget alvorligt.
- Det er den for fagbevægelsen og for alle dem, der gerne vil blive ved med at have en god løn og gode arbejdsvilkår. Hvis det også skal være sådan i fremtiden, så skal den udvikling vendes, siger hun til Mandag Morgen.
Når mange er organiseret, giver det lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer et stærkere mandat til at forhandle kollektive overenskomster og regulere væsentlige forhold på det danske arbejdsmarked, uden staten blander sig.
Analysen kommer på et tidspunkt, hvor både overenskomstforhandlingerne for de over 700.000 ansatte på det offentlige arbejdsmarked er ved at lande.
Regeringen har for nylig henvist til netop den høje organisationsgrad i Danmark som et af argumenterne for ikke at få trukket en lovfastsat mindsteløn ned over hovedet af EU-Kommissionen.