cookie-og-privatlivspolitik

Erhverv

Kun hver anden lønmodtager er i en traditionel fagbevægelse

Det vækker bekymring om dansk models fremtid, at medlemsflugt fra fagbevægelser kan være større end frygtet.




22. februar 2021 kl. 07:13 Af Ritzau

Annonce

Fagbevægelsen har gennem en årrække haft store udfordringer med faldende medlemstal.

Og medlemsflugten fra fagbevægelsen kan være langt større end hidtil antaget.

Det skriver mediet Mandag Morgen på baggrund af en analyse, som to arbejdsmarkedsforskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet har lavet.

Forskerne har brugt en ny og ifølge dem selv mere præcis og retvisende metode til at kulegrave lønmodtagernes faglige organisering de seneste 20 år.

Ifølge analysen organiserer de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger 53 procent af arbejdsstyrken. I 2000 lå andelen på 69 procent.

Annonce

- Analysen er et wake up call for både fagbevægelsen og for politikere. Udviklingen i de seneste to årtier giver anledning til bekymring om den danske models fremtid, siger lektor Jens Arnholtz, som er en af forskerne bag undersøgelsen, til Mandag Morgen.

Tilbagegangen på 16 procentpoint er et væsentligt større fald, end når man bruger den metode, som arbejdsmarkedsforskerne hidtil har brugt til at beregne lønmodtagernes faglige organisering.

- Den traditionelle fagbevægelse har stadig en organisationsgrad over de kritiske 50 procent. Men man kan spørge, hvor langt den skal ned, før lønmodtagernes organisationer ikke længere repræsenterer dem, som de sidder og forhandler løn for, siger Jens Arnholtz til mediet.

Tæller vi medlemmer af de gule fagforeninger - også kaldet alternative ideologiske fagforeninger - med, ændrer billedet sig.

Så er andelen af arbejdsstyrken, som er medlem af en fagforening faldet til 64 procent.

Annonce

Lizette Riisgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, kalder det bekymrende og meget alvorligt.

- Det er den for fagbevægelsen og for alle dem, der gerne vil blive ved med at have en god løn og gode arbejdsvilkår. Hvis det også skal være sådan i fremtiden, så skal den udvikling vendes, siger hun til Mandag Morgen.

Når mange er organiseret, giver det lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer et stærkere mandat til at forhandle kollektive overenskomster og regulere væsentlige forhold på det danske arbejdsmarked, uden staten blander sig.

Analysen kommer på et tidspunkt, hvor både overenskomstforhandlingerne for de over 700.000 ansatte på det offentlige arbejdsmarked er ved at lande.

Regeringen har for nylig henvist til netop den høje organisationsgrad i Danmark som et af argumenterne for ikke at få trukket en lovfastsat mindsteløn ned over hovedet af EU-Kommissionen.

Annonce




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Vinterferie med familien 22. februar 2021 kl. 09.44

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Billetten til vores verden 21. februar 2021 kl. 12.54

AF: PER HØYEM

Granfeltsgård 18. februar 2021 kl. 14.31

AF: PAW HALLANDSON

Skanlux sommehusene på Marielyst 15. februar 2021 kl. 20.24

AF: JOHN WENNERWALD

Din region er foran 14. februar 2021 kl. 20.59

AF: BENNY BURMEISTER

Gratis transport af el. 10. februar 2021 kl. 09.41

Annonce

ANNONCE