Ledighedskø vokser for første gang i 8 måneder under nedlukning

For første gang i otte måneder steg ledigheden i januar. Køen af ledige voksede med 1300 til 126.700.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallet dækker over ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som er klar til at tage et job. Det gælder også folk, der er i aktivering.

Årsagen til flere ledige skyldes primært, at der er færre i aktivering, hvilket skal ses i lyset af, at landets jobcentre har været delvist nedlukkede.

Ledigheden er på 4,4 procent, hvilket er uændret fra december.

Det dækker over, hvor stor en andel af de personer, der er aktive på arbejdsmarkedet, men ikke er i job. Tallet toppede i maj på 5,5 procent og var inden coronakrisen på 3,6 procent.

Hos Danske Bank vurderer cheføkonom Las Olsen, at stigningen i ledigheden er billigt sluppet for det danske arbejdsmarked.

- Det ser ud til, at virksomhederne har gjort alt, hvad de kan for at holde på deres ansatte, selv om der kun er en delvis lønkompensation, og det giver også mening for mange, fordi der heldigvis er udsigt til genåbning, som denne gang kan blive mere permanent.

- Man skal nok heller ikke undervurdere effekten af, at der er blevet ansat en hel del folk til at udføre test, siger han i en kommentar.

Samme vurdering kommer fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- I lyset af den høje smitte og høje restriktionsniveau så er stigningen i ledigheden relativ begrænset og kan slet ikke sammenlignes med foråret.

- Faren for en ny og markant stigning i ledigheden er drevet over, og vi ser ind i et resten af 2021, hvor ledigheden vil falde, siger Jeppe Juul Borre.

- Der står højaktuelt genåbning på menuen, som i sig selv vil bringe en række job i funktion og et behov for flere hænder på arbejdsmarkedet.

Tallene fra Danmarks Statistik kan synes en smule forældede. Under coronakrisen har Beskæftigelsesministeriet dagligt offentliggjort et tal for antallet af ledige.

Onsdag var status, at ledigheden i starten af marts var omkring 16.000 højere end ved udgangen af november.

Tallene kan dog ikke sammenlignes én til én. Det skyldes blandt andet, at Beskæftigelsesministeriets tal ikke er korrigeret for sæson - altså at der for eksempel er mindre at lave om vinteren for dele af byggebranchen.

- Selv om en så markant stigning kan lyde som et nyt stort slag til økonomien og arbejdsmarkedet, så er det det ikke.

- Det skyldes i primær grad en sæsonmæssig stigning i ledigheden, som vi normalt ser gennem vintermånederne, siger Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.