Annonce
Ugeavisen Lolland

Mange vil gerne gå med 1. maj

Kamilla Bøgh Christensen (tv) og Mathilde Ugleholdt Madsen, er ved at få de sidste praktiske ting på plads til deres "We walk together Nakskov" 1. maj. Foto: Lise Ravnkilde

We walk together Nakskov har allerede fået mange tilmeldinger til gåturen på enten 11,2 eller fem kilometer 1. maj

Da Sceleroseforeningen Danmark opfordrede til at gå 16.000 skridt, et for hver sceleroseramt i Danmark, 1. maj, var tanken at mindre grupper kunne melde sig til centralt og gå turen lokalt.

Men Kamilla Bøgh Christensen der selv har scelerose og hendes veninde Mathilde Ugleholdt Madsen gik i gang med at arrangere et lokalt event i Nakskov.

Og det tegner til at blive en stor succes. Allerede nu har 168 tilmeldt sig eventen på Facebook og mere end 300 er interesserede i begivenheden.

- Vi håber, at også folk der ikke kan gå fem eller 11,2 kilometer vil komme og hygge sig, siger Mathilde Ugleholdt Madsen.

På Svingelen som er start og slutsted, vil man blandt andet kunne købe kaffe og sandwich. Det er Kamilla Bøgh Christensen og Mathilde Ugleholdt Madsen og deres hjælpere, blandt andet fra Sceleroseforeningen, der sælger kaffe. "Hos Nielsen" sælger sandwichene og donerer fem kroner per solgt sandwich til Sceleroseforeningen.

Selvom turen egentlig hedder "You go girl" er alle velkomne også mænd og børn.

- Den hedder girl, fordi der er fokus på, at totredjedele af dem der får scelerose er kvinder, forklarer Kamilla Bøgh Christensen.

Hun fik selv diagnosen for tre år siden, da hun var 25 år. Hendes form for scelerose er ikke så invaliderende som andre. Hun kan sagtens passe sit arbejde som omsorgsmedhjælper. Kun en gang om måneden skal Kamilla Bøgh Christensen til Rigshospitalet i København og have en insprøjtning.

Sygdommen udvikler sig forskelligt og det er meget individuelt, hvor hårdt man rammes.

Selvom Kamilla Bøgh Christensen sagtens kunne gå turen på 11,2 kilometer, regner hun ikke med at komme med på turen.

Hun og Mathilde Ugleholdt Madsen skal bruge meget tid på Svingelen. Og så regner de med at køre ud til nogle af posterne for at fotografere deltagerne og høre, hvordan det går.

De to kvinder har været flittige til at skaffe sponsorer og har fået både vand, müslibar, frugt og chips, altsammen noget der deles gratis ud til deltagerne. De mangler at skaffe noget service og en toiletvogn.

Alle kan tilmelde sig gåturen på Facebookbegivenheden "We walk together Nakskov".

  • Kamilla Bøgh Christensen (tv) og Mathilde Ugleholdt Madsen, er ved at få de sidste praktiske ting på plads til deres "We walk together Nakskov" 1. maj. Foto: Lise Ravnkilde
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier