Annonce
Femern

Tyskerne starter byggeriet af Femerntunnel

Havnen i Puttgarden Foto: Jan Kofod Winther / Femern A/S

Til sommer begynder gravearbejderne til den egentlige tunnel.

Århundredets byggeri, en milepæl eller en økologisk katastrofe. Der har været mange betegnelser for den kommende tunnel under Femern Bælt.

Men snart begynder anlægsarbejderne på et af de største infrastrukturprojekter i Europa også på den tyske side. Det siger Denise Juchem fra Femern A/S til Flensborg Avis.

Den 3. november afviste den øverste, tyske forvaltningsdomstol alle klager mod den omstridte, faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

I sommeren 2021 begynder gravearbejderne til den egentlige tunnel.

Naturorganisationer har imidlertid svært ved at acceptere forvaltningsdomstolens afgørelse.

Efter deres opfattelse er planerne en anakronisme set i forhold klimakampen. Derfor overvejer de en klage til Tysklands højeste retsinstans, den tyske forfatningsdomstol.Tyskerne er også i gang med forberedelserne til de nødvendige forbedringer af infrastrukturen på fastlandet.

Foreløbig er det planen at lægge ud med at forny signalsystemerne på jernbanen i 2021/2022, oplyser en talsmand for det nationale jernbaneselskab, Deutsche Bahn.

Ved Puttgarden på det nordlige Femern bliver der etableret en fragthavn, der skal modtage de fleste af de materialer, der er nødvendige for at bygge tunnelmundingen.

- I begyndelsen af 2022 anlægger vi veje til byggemaskiner og lastbiler og trækker forsyningsledninger. Næste skridt er så fragthavnen, forklarer Denise Juchem.

Projektets modstandere frygter blandt andet, at trafikken på Femern bryder sammen under presset fra de mange køretøjer, der skal transportere materialer til byggeriet.

De frygter også, at turister bliver væk fra Femern, hvis hele øen bliver omdannet til en byggeplads.

I Danmark har byggetilladelsen været på plads siden 2015. Her bliver der allerede bygget.

- Siden midten af juni har vi været i gang med at bygge molerne til havnen i Danmark. Også den nødvendige uddybning af farvandet ved havnen og etableringen af tilkørselsveje pågår, forklarer Denise Juchem.

Slesvig-Holstens økonomi- og trafikminister, Bernd Buchholz fra det liberale FDP, deler ikke modstandernes bekymringer.

- Helt uden for diskussion vil vi gøre det maksimale for at belaste Femern mindst mulig under byggeriet, forsikrer Bernd Buchholz.

Han glæder sig over domstolsafgørelsen, der har drejet diskussionen bort fra de mulige ulemper og skabt mere fokus på den faste forbindelses muligheder.

- Det vigtige er, at vi så tidligt som mulig får skabt et netværk mellem erhvervslivet på begge sider, mener Bernd Buchholz.

Den cirka 18 kilometer lange tunnel skal efter planen forbinde Lolland og Femern med hinanden fra 2029. Sænketunnellen vil reducere rejsetiden mellem København og Hamborg med tre timer.

Sænketunneller består af præfabrikerede betonelementer, som placeres i en udgravning på havbunden.Danmark bygger den formentlig 7,1 milliarder euro dyre tunnel for egen regning.

Tyskland skal så finansiere udvidelsen af vejnet og jernbaner i Slesvig-Holsten. Omkostningerne til dette er budgetteret til 3,5 milliarder euro inklusive en reserve på 1,1 milliarder euro.

Blandt andet skal der bygges en 1,7 kilometer lang firesporet tunnel mellem Femern og det slesvig-holstenske fastland. Tunellen skal også rumme to jernbanespor. Hermed aflaster man den eksisterende bro, der stammer helt tilbage fra 1963.

Arbejderne på Femern og fastlandet skal godkendes særskilt. Her forventer man også klager. Blandt andet kræver flere kommuner langs jernbanen bedre beskyttelse mod larm og andre gener fra togene.

  • 1600px_COLOURBOX47257006
    Havnen i Puttgarden Foto: Jan Kofod Winther / Femern A/S
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier