cookie-og-privatlivspolitik
Billedet af Anja Lovén, der redder den nigerianske dreng Hope, gik verden over i 2016 og blev delt tusindvis af gange på Facebook og internationale medier. (arkivfoto)
Billedet af Anja Lovén, der redder den nigerianske dreng Hope, gik verden over i 2016 og blev delt tusindvis af gange på Facebook og internationale medier. (arkivfoto)
Foto: Privat/Free

Gossip

Anja redder heksebørn i Nigeria: Bagsiden af medaljen er kæmpestor

Det har haft mange omkostninger for danske Anja Lovén at dedikere sit liv til at redde heksebørn i Nigeria.




19. februar 2020 kl. 10:00 Af Ritzau

Annonce

41-årige Anja Lovén fra Frederikshavn blev med et enkelt klik verdensberømt, da hun i januar 2016 lagde et billede på Facebook, hvor hun sidder på hug foran en lille, udmagret nigeriansk dreng, som hun giver vand fra en flaske.

Drengen, som senere fik navnet Hope, var beskyldt for at være en heks, som var besat af onde ånder, og han var blevet udstødt og tortureret af sin familie og det lokale landsbysamfund.

Anja Lovén opholdt sig i Nigeria, hvor hun driver nødhjælpsorganisation DINNødhjælp, og da hun delte billedet af den udmagrede dreng på Facebook, bredte det sig som en steppebrand.

Internationale medier som BBC, CNN, Washington Post og Der Spiegel begyndte at skrive om den danske kvinde, der kæmper for at redde såkaldte heksebørn i Nigeria.

Spanske medier kaldte hende "en engel", amerikanske medier "en udsendt af Gud", og den buddhistiske leder Dalai Lama udråbte Anja Lovén til at være "hans helt".

Det er hun stolt af. Men Anja Lovén tager samtidig berømmelsen med et nordjysk gran salt.

- Folk har nærmest udråbt mig til at være den nye Mother Theresa, men grundlæggende føler jeg jo bare, at jeg er en pige fra Frederikshavn, som har fulgt sit hjerte og har haft et mål om at hjælpe de her børn. Jeg føler mig ikke stærkere end alle andre.

- Jeg har haft en barndom, som har været præget af alkohol, svigt og psykisk sygdom, og jeg har skullet kæmpe hårdt for at nå til, hvor jeg er i dag.

- Men jeg har fået nogle værdier med hjemmefra, som har været med til at forme den, jeg er, siger Anja Lovén, som er aktuel med selvbiografien "Heksebørnenes mor", der er skrevet i samarbejde med journalist Julie Moestrup.

Anja Lovén er opvokset i et lille rækkehus i Frederikshavn med sin mor, sin storesøster og sin tvillingesøster. Hver dag efter skole, cyklede Anja Lovén og hendes tvillingesøster over på det plejehjem, hvor moren arbejdede.

- Når jeg tænker på min barndom, har jeg mange minder om min mor og hendes kolleger, og hvordan de udviste næstekærlighed og empati. Jeg har billeder i hovedet af min mor, der mader de ældre og nogle gange skulle hejse beboerne op for at kunne vaske dem med en klud. Alt det så jeg.

- Min mor sagde altid, at der ikke er nogen, der er mere værdifulde end andre, så vi skal sørge for at hjælpe hinanden og række en hånd ud, hvis der er nogen, der har brug for hjælp, fortæller hun.

Mens Anja Lovén så sin mor være næstekærlig og omsorgsfuld, oplevede hun samtidig et stort svigt fra sin far, som var alkoholiker.

- Min far var en mand, der led rigtig meget. Han kunne ikke tage sig sammen til at få styr på sit liv, så han slog sig på flasken. Jeg har altid haft medlidenhed med ham og har haft lyst til at redde ham. Men det enorme svigt, jeg oplevede, og som blandt andet førte til, at jeg udviklede OCD, har jeg med tiden formået at vende til en motivation.

- Jeg føler, at jeg skal arbejde endnu hårdere, hvis jeg skal lykkes i livet, og det har gjort mig meget målrettet. Hvis jeg sætter mig et mål, går jeg efter det 100 procent. Hvis jeg vil løbe et halvmaraton, gør jeg det. Hvis jeg vil tabe mig fem kilo, gør jeg det. Jeg vil lykkedes med det, jeg gør, siger hun.

I dag er det syv år siden, at Anja Lovén besluttede sig for at sige sit job op i en tøjbutik i Aarhus, sælge alle sine ejendele og rejse til Nigeria for at starte nødhjælpsorganisationen DINNødhjælp.

Organisationen har nu skiftet navn til Land of Hope, som også er navnet på det børnehjem, Anja Lovén driver i den nigerianske landsby Ikot Afaha.

Børnehjemmet huser pt. 74 børn og 49 ansatte, og Anja Lovén driver det med sin kæreste David, som hun har sin femårige søn, David jr., med.

Men selv om det er lykkedes for hende at bygge et sikkert opholdssted for såkaldte heksebørn, hvor de kan få ro, kærlighed og mulighed for skolegang, har det ikke været uden omkostninger for Anja Lovén at drive et børnehjem i Nigeria under ekstremt farlige forhold.

- Jeg er gået på kompromis med rigtig meget - for eksempel min egen sikkerhed. Jeg tog mange chancer i begyndelsen, men fordi jeg er blevet et kendt ansigt og dermed også et mål for kidnapning - og jeg er blevet mor - har jeg nu bevæbnede vagter, som følger mig rundt, siger hun.

På familiefronten har Anja Lovén ofte måtte droppe fødselsdage, familiefester og juleaftener i Danmark, fordi hun har opholdt sig i Nigeria. Hun har tætte veninder, som hun må nøjes med at se en gang om året.

Og det har også kostet på helbredet at leve så mange år i Nigeria.

- Jeg har fået latent tuberkulose, hvilket betyder, at hvis jeg en gang bliver 80 år, får et svagt immunforsvar og møder en person, der har tuberkulose, så er det formentlig det, der kommer til at slå mig ihjel.

- Jeg har også haft malaria, og den angst, jeg udviklede, efter min mor døde, er også i perioder kommet op til overfladen, når jeg har glemt at tænke på mig selv.

- Så bagsiden af medaljen er kæmpestor, og nogle gange tænker jeg da også, at jeg bare gerne ville stå op med min søn hver morgen, sende ham i skole og leve et helt normalt liv i Danmark i stedet for, at vi hele tiden rejser frem og tilbage til Nigeria. Jeg bekymrer mig om, hvordan han tackler det hele.

- Men altså, børn er gode til at indordne sig, og selv om der er mange ting, jeg har ofret, vil jeg sige - med store bogstaver - at det er det hele værd, siger Anja Lovén.

Med bogen "Heksebørnenes mor" håber hun, at hendes historie kan inspirere andre til at hjælpe, hvor de kan.

- Alle ser på mig som den stærke heltinde, der redder hele verden, og jeg er da også stolt af alt det, jeg har opnået, men jeg håber, at min historie kan være et eksempel på, at man ikke behøver at være født med en sølvske i røven for at gøre en forskel.

- Vi er alle mennesker af kød og blod, og jeg er ikke mere end alle andre. Men hvis man har et mål i livet, arbejder hårdt for det, har de rette værdier og passer på hinanden i samfundet, kan man opnå meget. Hvis jeg kan videregive det budskab, synes jeg, at man kan bruge min historie til noget, siger hun.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Efterslæbet bliver stort 05. april 2020 kl. 21.11

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

En folkelig sammenslutning 05. april 2020 kl. 19.36

AF: CARSTEN ANDERSEN

Nakskov kan ikke få hænderne ned 03. april 2020 kl. 16.44

AF: BIRGITT BJERRE

Cykelstier langs Sundruten… 01. april 2020 kl. 09.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hjernevask, medierne,… 31. marts 2020 kl. 23.30

AF: JOHN WENNERWALD

Solidaritet når regningen kommer 29. marts 2020 kl. 20.35

Annonce