Annonce
Bolig og livsstil

Dronningen inviterer indenfor på slottet

Dronningen og prins Henrik holdt i mange år i fællesskab pressemøde på Château de Cayx. Torsdag skal dronningen gøre det alene. Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

Anledningen er præsident Macrons statsbesøg. For første gang efter prins Henriks død møder dronningen pressen.

Engang var der tradition for, at dansk og fransk presse i august rejste til Cayx i Sydvestfrankrig for at møde dronningen og prins Henrik.

På vinslottet Château de Cayx fortalte regentparret om de seneste begivenheder i kongehuset, ligesom journalisterne kunne spørge til, hvad der ellers rørte sig hos familiens prinser og prinsesser.

Efter flere års pause er der igen pressemøde på slottet, når dronningen torsdag inviterer indenfor. Anledningen er den franske præsident Emmanuel Macrons statsbesøg i Danmark 28. og 29. august.

Forud for et statsbesøg er det kutyme, at dronningen møder repræsentanter for det pågældende lands presse, og da hun i disse uger holder ferie på Cayx, så var det oplagt at holde pressemødet for de franske journalister dér, oplyser kommunikationschef i kongehuset Lene Balleby.

- Og når de franske medier blev indbudt, så ønskede dronningen også at give de danske medier mulighed for at komme forbi, siger Lene Balleby.

Pressemødet finder sted, et halvt år efter at prins Henrik døde 13. februar. Siden har dronningen deltaget i en række officielle begivenheder, men det er første gang siden prinsens død, at der holdes pressemøde og dermed første gang, dronningen kan få mulighed for offentligt at tale om hans død og tiden efter.

Rammerne er oplagte, for Château de Cayx havde en særlig plads i prins Henriks hjerte. Han er opvokset i omegnen af slottet, og det var her, han producerede vin.

I 2015 bortforpagtede han jorden og produktionen, men slottet blev i familiens eje, og her opholdt prinsen sig i længere perioder, særligt i sine sidste leveår.

Retoriker Trine Nebel, der er adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at det vil være et passende tidspunkt for dronningen at tale om prins Henriks død.

Det samme vil hun sandsynligvis gøre i sin nytårstale.

- Men det er ikke noget, som kommer til at fylde særlig meget. Relativt hurtigt efter at prinsen var død, genoptog hun sine officielle pligter og signalerede dermed, at livet går videre på godt og ondt, siger Trine Nebel.

  • PLUS Dronningen byder indenfor på Château de Cayx
    Dronningen og prins Henrik holdt i mange år i fællesskab pressemøde på Château de Cayx. Torsdag skal dronningen gøre det alene. Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier