Annonce
Bolig og livsstil

Jeanette Ottesen i nyt tv-program: Jeg græd hver dag

Det tiltrak Jeanette Ottesen, at programmet "Den store premiere" ikke er konkurrencepræget. På den måde kunne hun fordybe sig, uden at hun skulle tænke på at vinde, som hun normalt gør i sin sport. Foto: Sille Serup/Free

Til daglig pakker elitesvømmeren følelserne væk, men de får frit spil i DR-programmet "Den store premiere".

Repetitioner er et af hovedelementerne, hvis man vil være god til noget. Både når det gælder svømning eller sågar skuespil, mener elitesvømmeren Jeanette Ottesen.

Hun kommer på dybt vand i det nye DR1-program "Den store premiere", hvor hun skal lære skuespillets kunst sammen med tre andre kendte danskere.

Men selv om Jeanette Ottesen ser mange af de samme elementer i de to discipliner, så bliver de bløde værdier alligevel pakket væk, når svømmeren hopper i vandet.

- Jeg føler, at der er nogle paralleller. Sport handler om at fordybe sig og mestre det og gøre det igen og igen. I skuespil gør man det samme og øver og øver, siger hun og fortsætter:

- Det er dog alligevel meget anderledes, for jeg behøver ikke at åbne helt for følelserne, når jeg svømmer - dem skal jeg faktisk pakke lidt væk. Det er modsat i skuespillet, hvor man skal have sig selv med og bruge virkelige følelser, forklarer hun.

Der er skuespillerne Thure Lindhardt, Anne Louise Hassing, Sonja Richter og Dejan Cukic, der forsøger at lære de fire kendte skuespillets kunst i "Den store premiere".

Det var udfordrende for OL-bronzevinderen, der blev mor til en lille pige i december 2017.

Men øvelserne i programmet har på samme tid åbnet for nogle ting inden i elitesvømmeren.

- Det har været intenst og måske noget af det hårdeste, jeg nogensinde har været ude for. Det er svært at forklare, men jeg tror næsten, at jeg græd hver dag, siger hun og uddyber:

- Det er virkelige følelser, og i starten havde jeg en facade, men når man så lukker op, så er det en form for selvterapi. Jeg fik indset nogle ting, som jeg skal rydde op i. Ting, som har gået mig på, og som jeg har prøvet at pakke væk, siger hun og ønsker at holde episoderne for sig selv.

Det var Thure Lindhardt, der var Jeanette Ottesens mentor i "Den store premiere".

Han arbejdede følelsesmæssigt med hende, og det havde en stor indvirkning på den professionelle svømmer, som flere gange under programmerne blev rørt.

- Mange af de følelser, der kom op i mig, vil jeg arbejde videre på. Det vigtigste Thure sagde til mig, var: Du må ikke pakke følelser væk. De skal bearbejdes med det samme.

- Jeg er god til at pakke følelser væk, i og med at jeg skal præstere, men man skal tage hul på bylden og snakke om tingene. Det vil jeg tage med mig videre, siger hun.

Jeanette Ottesen, der har vundet 53 internationale medaljer i svømning, sætter pris på, at "Den store premiere" ikke er et konkurrenceprogram.

Det er dog alligevel mærkeligt for en, som har en så konkurrencepræget hverdag.

Så svømmeren og den tidligere fodboldspiller Patrik Wozniacki, der også deltager i programmet, kunne dog ikke lade være med at tænke lidt konkurrence ind i det.

- Det er interessant, at man ikke finder en vinder. Det var både fedt, men også underligt, siger hun og fortsætter:

- Patrik (Wozniacki, red.) og jeg tog hele tiden hinanden i, at nogle ligesom skulle vinde. Det ligger ret dybt i os sportsmennesker, og det grinte vi meget af.

Jeanette Ottesen blev i 2011 kåret til Årets Sportsnavn. Prisen uddeles i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og Jyllands-Posten.

Deltagelsen i "Den store premiere" ser hun som en lille pause fra svømmetræningen.

Det gav hende tid og mulighed for at fordybe sig i noget, der er meget anderledes, end det hendes hverdag ellers er præget af.

- Det er fedt at have noget ved siden af træningen. Det er vigtigt ikke kun at fokusere på svømning, så for mig er det et frirum.

- Jeg nyder det, og jeg er 100 procent mig selv, så jeg tager ikke en maske på eller noget. Det er afslappende for mig, siger svømmeren, der lige nu er midt i OL-forberedelserne.

Hun træner op til de olympiske lege i Tokyo, og det er definitivt sidste gang for svømmeren, der har deltaget fire gange tidligere.

Sidst med bronze hængende om halsen, da hun kom hjem til Danmark.

- Min fokus ligger på svømning. Jeg bøvler lidt med min skulder, men jeg er ved godt mod og glad for, at OL afholdes på trods af corona.

- Det bliver anderledes, fordi det bliver mit sidste OL. Jeg sætter mit punktum, siger hun.

Hun ved at finde ud af, hvad der skal ske i hendes professionelle liv på den anden side af OL.

Ifølge svømmeren er der mange ting på bordet, og hun går en spændende tid i møde, når hendes svømning ender. Hun vil dog ikke komme det nærmere.

Inden OL til sommer kan Jeanette Ottesen opleves i "Den store premiere", der bliver sendt på DR1 tirsdag klokken 20.00.

Jeanette Ottesen har flere gange deltaget i OL. Her ses hun som nummer to fra højre til OL i Rio for fem år siden, hvor hun var med til at vinde bronze i diciplinen holdkap. Sommerens OL i Japan bliver hendes sidste. (Arkivfoto) Foto: Dominic Ebenbichler/Reuters
  • JEANETTE
    Det tiltrak Jeanette Ottesen, at programmet "Den store premiere" ikke er konkurrencepræget. På den måde kunne hun fordybe sig, uden at hun skulle tænke på at vinde, som hun normalt gør i sin sport. Foto: Sille Serup/Free
  • PLUS Sportens selvkontrol udfordres af skandaler
    Jeanette Ottesen har flere gange deltaget i OL. Her ses hun som nummer to fra højre til OL i Rio for fem år siden, hvor hun var med til at vinde bronze i diciplinen holdkap. Sommerens OL i Japan bliver hendes sidste. (Arkivfoto) Foto: Dominic Ebenbichler/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier