Annonce
Bolig og livsstil

Mads Mikkelsen inden Rihanna-samarbejde: Hvem er hun?

Mads Mikkelsen spiller en af hovedrollerne i Thomas Vinterbergs hitfilm "Druk", som er med i opløbet om at blive nomineret til en Oscar ved årets prisuddeling. (Arkivfoto) Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Talkshowværten Jimmy Kimmel har bemærket, at den danske stjerneskuespiller ofte spiller skurk.

- Hvem er denne Rihanna?

Sådan spurgte Mads Mikkelsen sin agent, da han fik tilbuddet om at spille skurk i verdensstjernens musikvideo til nummeret "Bitch Better Have My Money" fra 2015.

Det fortalte hovedpersonen selv tirsdag aften i det amerikanske talkshow "Jimmy Kimmel Live!" til programmets vært, Jimmy Kimmel.

- Jeg ved ikke meget om popkultur, så jeg spurgte mine børn, fortæller Mads Mikkelsen og fortsætter:

- De var vildt begejstrede, så der fik jeg nogle point hos dem. Jeg tror, det var første gang, min søn gerne ville med mig på set. Men jeg lod ham ikke komme med. Jeg tror, han havde et lille crush på hende, fortæller Mads Mikkelsen med et grin.

Sammen med sin hustru gennem mere end 20 år, Hanne Jacobsen, har Mads Mikkelsen sønnen Carl og datteren Viola, som begge er i 20'erne.

For dem, der endnu ikke har set musikvideoen til "Bitch Better Have My Money", spiller Mads Mikkelsen ham, der har stjålet Rihannas penge. Og det lader verdensstjernen bestemt ikke danskeren slippe ustraffet fra.

Med roller som Le Chiffre i Bond-filmen "Casino Royale", kannibalen Hannibal Lecter i tv-serien "Hannibal" og Kaecilius i Marvel-filmen "Doctor Strange" er det tydeligt, at Mads Mikkelsen er med blandt de helt store skurkeskuespillere.

I interviewet med Jimmy Kimmel giver Mads Mikkelsen et bud på hvorfor.

- Jeg tror, det skyldes den sjove accent for at være ærlig. Førhen plejede det at være den russiske, så den tyske, derefter den britiske i et stykke tid og nu - af en eller anden underlig årsag - er det blevet den danske, siger han.

Selv om den garvede skuespiller har godt gang i sin internationale karriere, har han det seneste år medvirket i to danske film, "Retfærdighedens ryttere" og "Druk", hvoraf sidstnævnte også har vakt international interesse.

Filmen var nomineret til en Golden Globe-statuette i kategorien Bedste Udenlandske Film, og så er "Druk" også med i opløbet om at blive indstillet til en Oscar.

Filmen, der handler om fire gymnasielærere, som sætter gang i et alkoholeksperiment, fik også opmærksomhed fra Jimmy Kimmel under interviewet.

Jimmy Kimmel spørger nemlig Mads Mikkelsen, om han selv har testet den norske psykiater Finn Skårderuds teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt - den halve promille, som afholder os fra at leve livet 100 procent.

- Vi lavede en lille bootcamp, hvor vi ville finde ud af, hvordan det er på de forskellige promilleniveauer. Så vi prøvede nogle af niveauerne, og det føltes ikke som noget, når alle drikker lidt.

- Men næste dag når man ser videoerne, så kan man se forskellen, siger Mads Mikkelsen.

Jimmy Kimmel spørger så, om det er korrekt, at alkohol er en stor del af den danske kultur, hvortil Mads Mikkelsen svarer:

- Jeg tror, det er i DNA'en på en eller anden måde.

I samme vending spørger Jimmy Kimmel, hvornår Mads Mikkelsen selv begyndte at drikke alkohol.

- Jeg tror, jeg fik den første officielle øl på en bar, da jeg var 13 år. Men man kunne kun slippe afsted med det, hvis du havde din ældre bror med, og han lovede at slæbe dig hjem, fortæller Mads Mikkelsen, hvis storebror er den danske House of Cards-stjerne Lars Mikkelsen.

- Det tror jeg ikke, vi kan slippe afsted med længere. De dage er forbi, lyder det fra ham.

  • FILES-FRANCE-ENTERTAINMENT-FILM-OSCARS
    Mads Mikkelsen spiller en af hovedrollerne i Thomas Vinterbergs hitfilm "Druk", som er med i opløbet om at blive nomineret til en Oscar ved årets prisuddeling. (Arkivfoto) Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier