Annonce
Bolig og livsstil

Pia Kjærsgaard om prins Henrik: En verdensmand er gået bort

Prins Henrik og Pia Kjærsgaard har ved flere lejligheder hilst på hinanden. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

Danmarks folkevalgte har holdt et minuts stilhed til ære for prins Henrik, som bisættes tirsdag.

- En sand verdensmand er gået bort, og vi sørger alle over tabet af det kærlige, generøse og åndrige menneske, han var, og hvis lige man skal lede længe efter.

Det siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), i sin mindetale tirsdag i Folketingssalen til ære for prins Henrik. Prinsens bisættes tirsdag i en ceremoni, der begynder klokken 11.

Ved mindehøjtideligheden i Folketinget læste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et officielt brev - et såkaldt reskript - op fra dronning Margrethe.

- Vi giver Dem herved til kende, at vi vil have Dem overdraget i Vort navn at bringe Folketinget budskabet om, at Vor højtelskede, kære ægtefælle Hans Kongelige Højhed Prins Henrik stille er sovet ind den 13. februar 2018 klokken 23.18.

- Vi bringer dette budskab i fuld forvisning om Folketingets deltagelse i Vor og Vore Slægtninges tunge sorg, er ordene fra dronningen, som Løkke læser op.

Løkke tilføjer selv:

- Vi deltager alle i dronningens og den kongelige families store sorg ved prins Henriks død.

- Dronning Margrethe har mistet sin indsigtsfulde og varme livsledsager igennem mere end et halvt århundrede. Danmark har mistet en fornem og enestående repræsentant for vort land.

- Og vi har alle mistet et menneske, der ikke var bange for at sætte sig selv i spil. Prins Henrik var sin egen. Sådan tror jeg, at danskerne vil huske ham.

I sin tale kommer Pia Kjærsgaard ind på kærligheden mellem prins Henrik og dronningen.

- Hans største og fremmeste kald i Danmark har dog været som trofast støtte for sin hustru og dronning.

- Man skal ikke langt ind på siderne af hans digtsamlinger, før man fuldstændig betages af hans uforbeholdne og udtryksfulde kærlighed til sin hustru og livsven, siger Kjærsgaard, der har svært ved at holde tårerne tilbage undervejs i talen.

- Og hvis det ovenikøbet er en af de digtsamlinger, som dronningen har illustreret, så har man det fineste bevis på, hvilken støtte og berigelse de to ægtefæller har været for hinanden i kunsten og i kærligheden.

- Dronning Margrethe har ved flere lejligheder offentligt takket prinsen for hans store støtte og inspiration.

- Den beundringsværdige og engagerede tilgang, som dronningen har til sin livsopgave, har hun altid givet prinsen en stor andel i, siger Kjærsgaard.

Netop det har danskerne kunnet se og mærke, mener Kjærsgaard.

- Verden har mistet en af sine store personligheder. Det er et smerteligt tab og en stor sorg for familien og vennerne. Det er et smerteligt tab og en stor sorg for os alle sammen.

- På hele Folketingets vegne sender jeg min dybeste medfølelse og kondolence til Hendes Majestæt Dronningen og hele den kongelige familie. Æret være prins Henriks minde, siger Kjærsgaard.

Efter talen holdt de folkevalgte et minuts stilhed til ære for prins Henrik.

Både Pia Kjærsgaard og Løkke deltager ved prins Henriks bisættelse i Christiansborg Slotskirke.

  • Folketinget vil mindes prins Henrik med et minuts stilhed
    Prins Henrik og Pia Kjærsgaard har ved flere lejligheder hilst på hinanden. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier