Annonce
Bolig og livsstil

Prinsesse Benedikte: Balletten løber næsten i blodet

Opera og ballet er nogle af prinsesse Benediktes store interesser. Mandag annoncerede hun de to unge kvinder, der i år modtager Dronning Ingrids Hæderslegat, som hvert andet år tildeles to yngre dansere, musikere, dirigenter eller komponister. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan

Det er prinsesse Benediktes forældre, som har skabt hendes glæde for dans, musik og teater, fortæller hun.

Kærligheden til ballet, opera og teater er hun næsten opflasket med, og mandag kunne prinsesse Benedikte annoncere, hvilke to unge kunstnere der i år modtager Dronning Ingrids Hæderslegat.

Legatet uddeles i afdøde dronning Ingrids ånd til to yngre dansere, musikere, dirigenter eller komponister.

I år tildeles legatet operasangerinde Lise Davidsen og balletdanser Astrid Grarup Elbo, og at prinsesse Benedikte sammen med sine to søstre, dronning Margrethe og eksdronning Anne-Marie, uddeler legaterne, glæder prinsessen, der selv har et nært forhold til netop disse klassiske kunstarter.

- Balletten ligger næsten i blodet. Jeg har fulgt balletten tæt, og jeg er også protektor for foreningen Ballettens Venner. Og det er ikke kun dansen, det er også musikken i dansen, som sommetider gør, at man næsten ikke kan sidde stille, fortæller en smilende prinsesse.

Kærligheden til dans, musik og teater fik hun fra sine forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid.

- Musik i det hele taget er nok fra min far, men i høj grad også min mor. De supplerede hinanden på den måde. Teatret var helt klart min far. Det ligger stadigvæk i blodet, også hos dronningen. Hun nyder også atmosfæren i teatret, der er lidt magisk, siger prinsesse Benedikte og uddyber:

- Det (teatret, red.) vækker mange skønne minder, og det er en verden for sig. Man kommer ind i en kunstnerverden og glemmer alt udenom. Det er en dejlig, dejlig fornemmelse.

Netop de få timer i mørke teatersale er også sunde for sjælen, mener prinsessen, som påpeger, at det er noget, som der kan være brug for i en travl hverdag.

- I hvert fald som et supplement. Så det ikke alt sammen ender i elektronik. Det er ikke helt så sundt, tror jeg. Musik er jo herligt afslappende, og man kan hengive sig til det, forklarer prinsesse Benedikte.

Derfor prioriterer hun i høj grad også at sætte tid af til stunder som disse.

- Jeg er begyndt at sætte kryds i kalenderen, hvis der er noget, jeg absolut vil høre og se, og så prøver jeg at holde de aftener fri fra andre ting, siger hun.

Prinsesse Benedikte overrækker personligt Dronning Ingrids Hæderslegat til de to legatmodtagere i Tivoli den 24. juni.

Også dronning Margrethe og eksdronning Anne-Marie vil være med til at uddele anerkendelsen og en check på 250.000 kroner til hver af de to modtagere.

Legatet er øremærket til videre studier og dygtiggørelse.

  • Prinsesse Benedikte afslører modtagere af Dronning Ingrids Hæderslegat 2018, Prinsesse Benedikte
    Opera og ballet er nogle af prinsesse Benediktes store interesser. Mandag annoncerede hun de to unge kvinder, der i år modtager Dronning Ingrids Hæderslegat, som hvert andet år tildeles to yngre dansere, musikere, dirigenter eller komponister. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier