Annonce
Bolig og livsstil

Sjælden udgave af Hulk-tegneserie solgt for 3,2 millioner

Marvels superhelt Hulk blev først afbilledet som en grå karakter. Men siden har han fået farven grøn, som de fleste kender tegneseriefiguren for i dag. (Arkivfoto) Foto: Denis Poroy/Ritzau Scanpix

En privat samler har købt en 60 år gammel tegneserie med superhelten Hulk. Den sjældne udgave er i nærmest ny stand.

Et sjældent eksemplar af den første udgave af tegneserien om superhelten Hulk er blevet solgt til en privat samler for et svimlende beløb.

Tegneserien hedder "Incredible Hulk No. 1" og blev udgivet i 1962. Samleren har købt den for 490.000 dollar, hvilket svarer til 3,2 millioner kroner.

Auktionssiden Comic Connect, der stod for salget, siger, at det er den dyreste kopi af den første Hulk-historie, som nogensinde er blevet solgt.

Det skriver The Guardian.

Tegneserien er skabt af Stan Lee og Jack Kirby. I den første udgave er Hulk afbilledet i sin originale grå farve frem for den grønne farve, som mange nok kender Hulk for i dag.

Her afsløres Hulks oprindelseshistorie, hvor videnskabsmanden Dr. Bruce Banner udsættes for giftige gammastråler og derefter forvandler sig til Hulk, når han mister besindelsen.

Marvel besluttede at ændre Hulks farve til grøn i de senere udgaver, fordi datidens print af tegneserien fik den grå farve til at se anderledes ud, når den blev trykt.

Den sjældne udgave er i "nærmest ny stand" ifølge Vincent Zurzolo, der er vicedirektør i Metropolis Collectibles, verdens største forhandler af vintage tegneserier.

- Højt vurderede kopier af Hulk No 1 er notorisk svære at finde på grund af det billige papir, som blev brugt, og udtværingen af den grå farve på forsiden, siger han til The Guardian.

Zurzolo forudser, at de sjældne udgaver af tegneserier vil fortsætte med at stige i værdi den kommende tid.

Hulk-udgaven er dog langtfra den dyreste udgave af en Marvel-tegneserie, der er solgt. I september sidste år blev der solgt en udgave af Spiderman-serien fra 1962 for 3,6 millioner dollar - knap 23,6 millioner kroner.

  • Earns Marvel Entertainment
    Marvels superhelt Hulk blev først afbilledet som en grå karakter. Men siden har han fået farven grøn, som de fleste kender tegneseriefiguren for i dag. (Arkivfoto) Foto: Denis Poroy/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud