Annonce
Bolig og livsstil

X Factor-deltagers barske fortid: Jeg levede på en løgn

Kali går på scenen i liveshowet fredag aften med sin egen sang "Ingen skam". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Kali håber, at hans historie kan hjælpe folk med at tage springet og få hjælp, før det er for sent.

X Factor-deltageren Kaspar "Kali" Andersen slog fra allerførste program benene væk under dommerne og har gang på gang begejstret dem med sine sårbare sange om sin turbulente fortid.

Men grunden til, at Kali kan skrive sin egen musik er, at han har haft det svært. Rigtig svært endda. Det bruger han i sine tekster.

- Hvis jeg skulle snakke om min nutid, så tror jeg, at folk ville falde lidt i søvn. Så min inspiration kommer fra min fortid, siger Kali og smiler.

Den 34-årige rapper er kommet ud af et årelangt stofmisbrug, hvilket har været en stor inspirationskilde, når han skriver sine sange.

Mange af sangene handler også om hans datter, for det er hende, der har fået ham til at rejse sig fra støvet, da det så allerværst ud.

- Jeg tænkte, at hvis jeg kan miste taget over hovedet på min datter, så er der fandeme noget galt med mig, siger Kali, der oplevede at blive smidt ud af sin lejlighed.

- Så måtte jeg sgu mande mig op og komme afsted. Hun er motivationen til at komme ud af det her lort, siger rapperen, der stadig kalder det "en kamp hver dag".

Stofmisbruget gjorde, at Kali var tæt på at miste alt, og til sidst endte med at isolere sig fra sin familie og sine venner.

- Jeg levede meget fra minut til minut. Det var ikke et liv, det var en stor løgn, jeg levede. Jeg holdt mig væk fra alle mennesker, for jeg ville bare gerne tage stoffer. Jeg ville bare være alene, lyder det fra rapperen.

Siden han dukkede op på skærmen i starten af januar, har han fået en del opmærksomhed på grund af sin historie, som han ikke er bleg for at dele.

- Jeg kan forstå på den respons, jeg får fra seerne, at de elsker den måde, jeg fortæller, at jeg har rejst mig fra støvet og stadig får noget positivt ud af det, som jeg har kæmpet med i så mange år, siger han.

- Der er rigtig mange børn, der haft misbrug tæt inde på livet, der skriver til mig. Men der er omvendt også forældre, der skriver til mig om deres børn, der har haft et misbrug. Så det er stærke sager, synes jeg.

Kali håber, at han ved at fortælle sin historie, kan hjælpe andre til at tage springet før det er for sent.

- Jeg ved bare, at der er så mange, der sidder i den situation, og jeg håber jo bare for guds skyld, at der er en, der skriver til mig: "Du er skyld i, at jeg tog springet og tog i døgnbehandling. Det skal du bare vide". Bare jeg tænker på det, så bliver jeg rørstrømsk, siger rapperen.

Da Kali, der til daglig arbejder som renovationsmedarbejder, meldte sig til "X-Factor" havde han ikke forudset, at han ville ende med at fortælle sin historie til seerne.

- Jeg troede, at det var nok bare at sige det til min familie. Men nu når jeg sidder her og har åbnet op over for hele Danmark, så er jeg rigtig stolt af, at jeg er kommet ud af misbruget på den måde her, siger han.

Kali håber, at hans deltagelse i "X Factor" kan åbne nogle døre til en fremtidig karriere i musikbranchen.

- Min største drøm er jo helt klart at kunne leve af min musik. Jeg behøver ikke at tjene millioner. Jeg vil bare gerne tjene til huslejen, og så bilen kan blive betalt og den slags, siger han.

Fredag aften går Kaspar Andersen under kunstnernavnet "Kali" på den store X Factor-scene med sit eget nummer "Ingen skam".

  • TV2 pressemøde på ''X Factor - Live''
    Kali går på scenen i liveshowet fredag aften med sin egen sang "Ingen skam". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier