Kystsikring deler vandene

GEDSER ODDE En lodsejer, en kommune, lokale ildsjæle, politikere og ikke mindst havet, der æder skrænten.

Det er de aktører, der er i spil på Falsters sydligste spids. En af dem er Tonny Pedersen, der i adskillige år har arbejdet for bevaring af Gedser Odde.

Tilbage i 2016 blev han tilbudt nogle gamle vindmøllefundamenter til at lave kystsikring, men tilbuddet var ikke clearet med Vestas' hovedkontor og blev trukket tilbage.

Kystsikring er da heller ikke så ligetil, hvis man spørger Peter Frigaard fra Aalborg Universitet, lektor ved Sektionen for Pålidelighed, Dynamik og Marin Teknik og medlem af Forskningsgruppen for Hav og Kystbyggeri.

- Man kan vælge mellem hård og blød kystsikring. Begge har deres fordele og ulemper. Ved blød kystsikring pumper man sand ind på kysten, så strøm og bølger har noget at tage af. Det bevarer kystens udseende, men er temmelig dyrt. Ved hård kystsikring dumper man store sten eller beton i havet, der fungerer som et værn. Det er billigt, men er man ikke dygtig til at tænke i helhed, risikerer man at flytte problemet op eller ned ad kysten, forklarer han.

Tonny Pedersen har nu i fem år målt afstanden fra Gedser Marinestation til kanten af skrænten. Der startede med at være 16 meter. I dag er der ni meter. Tempoet, som havet sluger skrænten med, er dog sat ned, fortæller Tonny Pedersen. Han mener, man bør tage kampen mod havet op.

- Fra diget og sydpå blev der oprindeligt lavet høfder. De er der delvist, men i 80'erne forsvandt en del af dem. Jeg aner ikke hvorfor eller hvordan. Det rigtige må være at genetablere de høfder, der mangler, så man ikke bare flytter tæringen et andet sted hen.

En anden af de lokale, der kommer en del på skrænten, er Hans Lind, stationsleder på Gedser Fuglestation. Han deler ikke Tonny Pedersens holdning.

- Jeg mener, man bør lade naturen gå sin gang derude, siger Hans Lind.

Ifølge Peter Frigaard ender det faktisk ofte sådan.

- Det klassiske eksempel er en sommerhusejer, som gerne vil lave noget kystsikring. Når vedkommende finder ud af, hvor dyrt det er, og at staten ikke betaler omkostningerne, opgiver man. Staten skal nemlig kun gribe ind, hvis store værdier risikerer at gå tabt, forklarer han og fortæller, at det som noget relativt nyt er kommunerne, der står for sagsbehandlingen. Dog skal Kystdirektoratet stadig godkende en kystsikring.

Det er ikke en konstellation, Peter Frigaard bifalder.

- I kommunerne sidder der ikke eksperter på det her felt. De er ikke vant til at tænke i helheder, men skal jo både vide noget om rosenbuske, kystsikring og veje. Dertil kommer, at det er et felt, der er svært at vide noget om. Resultaterne er ofte ganske længe undervejs, og vejrforhold spiller en stor rolle. Og så er der mange heksedoktorer løs, siger han.

Spørgsmålet om kystsikring eller ej har været til debat i årevis. Den er aktuel igen, idet en Styregruppe for Destination Sydfalster snart træder sammen for at arbejde med en helhedsplan for området.

- For mig at se er spørgsmålet også, om man ønsker at bevare Marinestationen? Hvis man ønsker det, må man kystsikre, påpeger Tonny Pedersen.

Trods adskillige henvendelser er det ikke lykkedes at få lodsejeren til at komme med sit syn på sagen. Han er dog inviteret med i styregruppen, der skal komme med en helhedsplan for området.