cookie-og-privatlivspolitik
Arbejdet på byggeriet af den kommende Storstrømsbro medfører igen spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S).

2

Billeder

Arbejdet på byggeriet af den kommende Storstrømsbro medfører igen spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Ny byge af spørgsmål om broen fra Christian Juhl

Folketingsmedlem vil vide besked om bygherreansvar.




29. januar 2021 kl. 19:50 Af Bjarne Arildsen

NORDFALSTER Der er nu nye spørgsmål om byggeriet af den nye Storstrømsbro fra Enhedslisten.

For nyligt havde et af partiets folketingsmedlemmer, Christian Juhl, kaldt to ministre i samråd. Her spurgte han ind til arbejdsmiljøet. Nu fortsætter han med nye spørgsmål om byggeriet, blandt andet om bygherrens ansvar for forholdene på det store byggeri.

- Her ser vi igen et eksempel på, at bygherrer ikke tager ansvar for arbejdernes sikkerhed og sundhed. Eller for at sikre, at der er ordnede forhold, hvad angår overenskomster om løn og arbejdsforhold, siger han i begrundelsen for sine spørgsmål.


Generelt problem

Christian Juhl mener, at disse problemer især ses på store byggerier som for eksempel Storstrømsbroen.

- Vi ser gang på gang, at store offentligt finansierede byggerier udføres af udenlandske selskaber, som bruger indlejet arbejdskraft og mange underentreprenører. Det giver kaos, og bygherren vasker hænder, mener folketingsmanden.

Annonce

Christian Juhl mener, at påbud alene gives til danske, men ikke til udenlandske virksomheder.

Det er det, som hans mange spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) især går på.


Spørger om påbud

Christian Juhl vil gerne vide, hvor mange påbud Arbejdstilsynet har sendt til forskellige bygherrer i de seneste 10 år.

Han efterlyser også svar på, hvor mange bygherrer der er blevet indstillet til straf for overtrædelser af lovgivningen.

- Har ministeren nogen intentioner om at stramme lovgivningen om bygherreansvar, spørger han også.

Annonce

En række af spørgsmålene til ministeren går specifikt på Storstrømsbroen.

- Hvor mange påbud har Arbejdstilsynet givet til det projekt? Og hvordan er påbuddene fordelt mellem danske og udenlandske virksomheder, spørger Christian Juhl.

Han vil også gerne vide, hvor mange af påbuddene er sendt direkte til bygherren, som i dette tilfælde er statens Vejdirektorat.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Gaven som bliver ved at give 16. maj 2021 kl. 22.22

AF: BJARKE ROSENKILDE

Er Det Konservative… 13. maj 2021 kl. 16.24

AF: JOHN WENNERWALD

Paradigmeskifte version 2.0 09. maj 2021 kl. 22.09

AF: PAW HALLANDSON

Det skriger til himlen! 09. maj 2021 kl. 20.40

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

Annonce

ANNONCE