cookie-og-privatlivspolitik

9

Billeder


Foto: Anders Knudsen

Havne på Sydhavsøerne

Havne, kunst og natur langt ude i havet

Havne på Sydhavsøerne - Femø og Askø.




28. august 2021 kl. 11:30 Af Peter Foersom

Med færgen fra Kragenæs er der 55 minutter til Femø ude i Smålandsfarvandet. Det er ikke så langt, som det lyder, for færgen må sno sig gennem det lave vand.

Men i havnen er der tre meter dybt og 100 bådpladser til dem, der selv kommer sejlende. Og det er der mange, der gør, for Femø ligger bekvemt som en rasteplads mellem Sjælland og Lolland, og Femø Havn har netop fået et nyt sejlerhus, "Stenbideren", med opholdsrum og mange faciliteter.

Femø er bedst kendt for sin kvindelejr og sin jazzfestival, men øen byder også på overraskende skulpturparker og imponerende natur. Dertil kommer den originale Femø-bænk, som dukker op i forskellige udgaver overalt på øen.

Femø delte færge med naboøen Askø indtil 1963. Den udgik fra Bandholm, og derfra kommer man stadig til Askø på en halv time. Der er teltplads ved havnen og et mindre sejlerhus, og man siger, at der altid er en ledig plads i den lille havn.

Askø har et stort sommerhusområde, men er i dag bedst kendt, fordi madguruen Claus Meyer dyrker æbler på naboøen Lilleø, der er forbundet med Askø med en dæmning.

Annonce


KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

ANNONCE