Annonce
Indland

564 nye coronatilfælde - indlagte stiger med 6 til 89

Yderligere 564 personer er bekræftet smittet med covid-19 i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Antallet af indlagte med corona stiger med seks. De 564 nye smittetilfælde er fundet i 36.351 PCR-prøver.

Yderligere 564 personer er det seneste døgn testet positive for covid-19. Det viser mandagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er en lille stigning i antallet af smittede siden søndag, hvor der var 544 smittede.

De 564 smittede er fundet i 36.351 PCR-prøver. Det er de test, hvor man podes i svælget.

Positivprocenten ligger på 1,55. Det er et mål for, hvor stor en andel af de prøver, der er kommet svar på, som har været positive for covid-19.

Det er omvendt lidt lavere end søndag, hvor det gjaldt for 1,63 procent af prøverne.

Formand for Lungeforeningen Torben Mogensen vurderer, at vi aktuelt står et godt sted i epidemien. Men vi skal til at være mere opmærksomme.

- Vi nærmer os det tidspunkt, hvor folk blev vaccineret for mere end seks måneder siden.

- Det kan godt være, vi skal hurtigere i gang med en kampagne om, at folk skal have et tredje stik, siger han.

Blandt danskere med lungesygdomme er coronasituationen også stabil, og foreningen opfordrer derfor ikke til, at der tages specielle forholdsregler.

- Men til gengæld er vi meget opmærksomme på at anbefale folk at springe til, lige så snart de får chancen for et tredje vaccinestik.

- Og så anbefaler vi selvfølgelig også, at man vaccineres mod influenza, lyder det fra Torben Mogensen.

Der er registreret 16 nye indlæggelser af smittede på landets hospitaler. Det samlede antal indlagte med covid-19 i Danmark stiger dog blot med 6 til 89. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

Samtidig er to smittede afgået ved døden. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det derved har påvirket antallet af indlagte. I alt er 2671 smittede døde i Danmark.

Blandt de indlagte er 17 smittede indlagt på landets intensivafdelinger, og af dem får 12 hjælp til at trække vejret af en respirator.

Lørdag 9. oktober lukkede alle lyntestcentre, som private udbydere står for.

I stedet vil den primære test på offentlige teststeder fremover være PCR-testen. På sigt vil det også blive muligt at få foretaget lyntest, som tages i næsen, på flere af de offentlige testcentre.

De private lyntestcentre er blevet lukket, fordi der som følge af stor vaccinetilslutning, ikke længere er et lige så stort testbehov.

I Danmark er 4.388.221 personer nu færdigvaccinerede. Det svarer til 74,8 procent af befolkningen.

  • PLUS Corona giver nu reel overdødelighed i Danmark
    Yderligere 564 personer er bekræftet smittet med covid-19 i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier