Annonce
Indland

De fleste butikker forlænger byttefrist for julegaver

Siden den 25. december har landets storcentre og alle detailbutikker holdt lukket på nær dagligvarebutikker, apoteker og butikker med medicinsk udstyr. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Nedlukningen af detailhandlen har givet mange henvendelser fra kunder om deres ret til at bytte julegaver.

Mange danskere plejer i januar at drage til landets butikker og stormagasiner for at få byttet julegaver. Men sådan er det ikke i år.

Coronarestriktionerne har sat en effektiv stopper for forbrugernes bytteræs.

Og danskerne skal forvente, at restriktionerne sandsynligvis fortsætter, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med TV2 søndag.

Men størstedelen af virksomhederne i detailbranchen har allerede nu ændret deres byttefrister, lyder det fra Dansk Erhverv.

- Samtidig har rigtig mange meldt ud, at man som minimum kan bytte i en bestemt periode, efter at der igen bliver åbnet op for at modtage varer, siger erhvervsorganisationens markedsdirektør, Henrik Hyltoft.

- Det er vores klare indtryk at langt de fleste virksomheder vil være meget fleksible og forstående over for deres kunder af den simple årsag, at de lever af tilfredse kunder.

Han understreger, at Dansk Erhverv op mod julen opfordrede deres medlemmer til at forlænge byttefristen.

- Og det var der allerede en del kæder i detailhandlen, der meddelte, at det ville de gøre.

En kæde, som tidligt ændrede sin bytteordning, var den landsdækkende kæde Kop & Kande.

- Vi har valgt at udskyde deadline for at bytte julegaver hos os helt frem til og med 31. marts i år, siger Kop & Kandes marketingchef, Malene Maarbjerg Rasmussen.

- Faktisk valgte vi at gøre det for flere uger siden, da vi kunne se, at nedlukningen var i gang.

I kølvandet på nedlukningen af detailhandlen har isenkræmmerkæden modtaget mange henvendelser fra kunder om deres bytteret.

- Vi kan roligt sige, at vi har mærke en storm omkring kundeservice. For mange kunder er forvirrede i forhold til situationen og deres rettigheder.

Hos Danmarks største boghandlerkæde, Bog & Idé, er telefonlinjerne også fyldt med spørgsmål om bytteret, lyder det fra markedschef Anders Dahl Iversen.

- Vi har ansat to ekstra medarbejdere i kundeservice, som blev ansat mandag. For vi har kunnet mærke langt flere telefonopkald, end vi gør normalt.

Kunderne i Bog & idé har 365 dages byttegaranti.

En undersøgelse fra Dansk Erhverv fra 2019 viste, at danskerne bytter julegaver til en værdi af omkring 300 millioner kroner.

  • Siden den 25. december har landets storcentre og alle detailbutikker holdt lukket på nær dagligvarebutikker, apoteker og butikker med medicinsk udstyr. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier