Annonce
Indland

Elever undgår digital overvågning efter kritik af databehandling

Gymnasieeleverne er positive over, at digital overvågning er sat i bero, indtil Datatilsynet har en afklaring.

Når de skriftlige eksamener på landets gymnasier begynder mandag morgen, bliver det uden digital overvågning, der kan spore snyd på elevernes computere.

Det fremgår af en orientering fra Undervisningsministeriet om en afgørelse fra Datatilsynet torsdag, hvor ministeriet anbefaler, at overvågningsprogrammet ExamCookie sættes i bero.

Ministeriet uddyber lørdag i en mail, at det skyldes, at Datatilsynet har fundet programmet kritisabelt på to punkter omkring brugen af elevernes data.

- Dels gymnasiets oplysningsforpligtelse over for eleverne, dels spørgsmålet om hvorvidt gymnasiet som dataansvarlig har taget stilling til, hvilke oplysninger som behandles i forhold til formålet, skriver Undervisningsministeriet i en mail.

Det er uvist, hvor længe ExamCookie er i bero. Men det vil være gældende, indtil Undervisningsministeriet og Datatilsynet har afklaret rækkevidden af kritikken.

Den digitale overvågning, ExamCookie, er et computerprogram, der registrerer alle hjemmesider, elever besøger under eksamen. Programmet tager et billede af skærmen, hver gang skærmbilledet skifter. I alt stod 30 gymnasier til at benytte programmet mandag.

Det er positivt, at ministeriet sætter ExamCookie i bero, mener formand Malte Sauerland-Paulsen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der taler på vegne af eleverne.

DGS har tidligere kritiseret et andet overvågningsprogram - Den digitale prøvevagt - for at lagre personfølsomme data om eleverne. Hvis det viser sig, at kritikken gør sig gældende for ExamCookie, er det en sejr for eleverne.

- Hvis Datatilsynet endeligt vurderer, at ExamCookie ikke overholder persondataloven, er det rigtig positivt.

- For hvis ExamCookie ikke overholder persondatareglerne, så gør Den digitale prøvevagt heller ikke. Det viser bare, at eleverne har haft ret hele tiden, siger Malte Sauerland-Paulsen.

Dog mener han ikke, at man bør droppe den digitale overvågning helt.

- Man skal huske på, at eksamen altid er en overvåget situation, men vi tror også på, at man sagtens kan lave overvågningen, som ikke er så indgribende i privatlivet for eleven, siger Malte Sauerland-Paulsen.

Undervisningsministeriet vurderer desuden, at gymnasierne har hjemmel til at bruge overvågningsværktøjer for at bekæmpe snyd til eksamen.

Datatilsynets afgørelse giver ikke anledning til at ændre dette, skriver ministeriet i mailen.

Det er tidligere blevet undersøgt, at der er tale om knap hver 20. elev, der har snydt under eksamenerne sidste sommer.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ikke kommentere sagen over for Ritzau. Ministeren genopstiller ikke til Folketinget.

Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier