cookie-og-privatlivspolitik

Indland

Fortsat under 100 indlagte - er ikke set i halvanden måned

Under 100 er indlagt med covid-19 i Danmark for tredje dag i træk. Det er ikke set siden først i august.




20. september 2021 kl. 14:07 Af Ritzau

For tredje dag i træk er der mandag under 100 indlagte med covid-19 i Danmark.

Der var mandag morgen 99 indlagte på landets hospitaler. Det er én mere end et døgn tidligere, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Sidst der var tre dage i træk med under 100 indlagte, var først i august.

- Så længe smitten bevæger sig hos de unge, der ikke er vaccineret, så kan vi forvente, at det giver få indlagte, siger Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital.

Antallet af indlagte med covid-19 nåede den hidtidige top 4. januar, hvor 964 smittede var indlagt i Danmark.

Annonce

Siden er antallet faldet støt, og i løbet af sommeren var der i juli to dage, hvor færre end 30 personer med covid-19 var indlagt.

Mandag morgen var 22 af de smittede indlagt på intensivafdelinger, og 17 af dem lå i respirator. Søndag var tallene henholdsvis 23 og 15.

Yderligere 268 personer har siden den seneste opgørelse fået besked om, at de er smittet med covid-19.

- Selv om vi har åbnet samfundet, så er der ikke sket en eksplosion i smitten. Det er positivt, siger Christian Wamberg.

Det er i den lave ende af de daglige smittetal i september, hvor mellem 252 og 825 dagligt har fået besked om, at de har covid-19.

Annonce

Det hører dog også med til billedet, at der har været stor variation i, hvor mange prøver der dagligt er kommet svar på.

I mandagens smittetal indgår svar fra 26.330 prøver. Det er det laveste antal i den daglige opgørelse i 2021.

Christian Wamberg mener, at det lave antal prøver både kan være positivt og negativt.

- Hvis man føler sig sund og frisk og er vaccineret og ikke er bekymret for at blive smittet, så er det positivt.

- Men hvis man vil se det med de store briller og finde ud af, hvordan smitten bevæger sig, så kunne man måske godt ønske, at flere lod sig teste, siger han.

Annonce

Endnu to personer med coronavirus er afgået ved døden. Det betyder, at i alt 2630 danskere med corona er døde under epidemien.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning fortsætter også langsomt med at skride frem.

Der er givet yderligere cirka 4000 vaccinestik, så 75,8 procent af befolkningen nu har fået mindst et stik. 73,9 procent er færdigvaccinerede.

- Det virker, som om gassen er gået lidt af ballonen. Dem som vi ikke når, kan man frygte, at man aldrig når - uanset hvilke tiltag der bliver lavet.

- Men hver dag, hvor flere bliver vaccineret, kommer vi tættere på en så høj vaccinationsprocent som muligt, og det er positivt, siger Christian Wamberg.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: TOM AHLQVIST

Helhedsplaner og disses proces. 18. oktober 2021 kl. 13.10

AF: JOHN WENNERWALD

Vi kan mere 17. oktober 2021 kl. 22.02

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

AF: BOB NIELSEN

Byrådet stemte imod dansk… 15. oktober 2021 kl. 06.47

Annonce

ANNONCE